Og så stod hun der.
Min mor.
Med en kuffert i hver hånd og et sårbart udtryk i øjnene. Afventende.
Fem sekunder føltes som år og jeg glemte at trække vejret.
Fordi hun pludselig var inde for rækkevidde. Fordi hun var blevet ældre. Og fordi jeg kunne mærke knuden i maven, savnet og lysten til at kaste mig om halsen på hende.
Men lod være.
- Hej skat....
- Hej.
- Skal du ikke invitere mig indenfor?
Jeg var i tvivl.
Hvad laver du her mor?
Hvad vil du mig mor?
Hvor længe bliver du denne gang mor?
Hvor lang tid går der så næste gang mor?
Hvordan skal jeg forholde mig til det mor?
Jeg åbnede døren helt og smilede forsigtigt.
- Skal jeg lave noget the?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar