Kære Gud den, det, han, hun.
Ja så er jeg her igen....Jeg skriver til dig, fordi jeg er et sted, hvor jeg ikke selv kan besvare mine spørgsmål og finde stopknappen til mine bekymringer. Jeg er rent ud sagt pisse forvirret og jeg har ikke andre end dig. Så. Here goes.
Iakttagelse:
Hvor er der dog mange muligheder i uddannelsesverdenen! Og hvor er det svært, at vide om man vælger rigtigt! Jeg kan jo kun vælge en ting. Og det ene valg, kommer til at påvirke hele mit liv fremover. Og min fremtid skal jo være sikret. Det hører man jo...
Bordet fanger lidt, syntes jeg. For det er en alvorlig ting det her. Det kræver noget af mig. Jeg mener, jeg har efterhånden lært, at det bedste resultat fåes ved udholdenhed. Så du kan godt se det er lidt svært.....ik?
Konklusion.
Det skal være en uddannelse, jeg skal være sikker på, at komme ind på....
Det findes ikke.
Det skal være en uddannelse jeg ved, at jeg kan få arbejde og løn for, bagefter...
Der er ingen garantier.
Jeg kan ikke finde nogle jobopslag på manusskriptforfattere.
Hvor mange manusskriptforfattere findes der egentlig i Danmark? De må da findes et sted... Og hvor mange af dem har fast arbejde?
Det samme gælder skuespillerne... Her har jeg fundet ud af, at der hvert år "udklækkes" seks elever, fra de tre anerkendte skuespillerskoler, som findes i Danmark. Hvor er de? Og hvor mange af dem har fast arbejde? Paprika Steen og Nikolaj Lie Kaas?
Okay så.
Jeg kan blive ergo- eller fysioterapeut. Der er mega mange jobopslag i den afdeling. Sundhed og omsorg boomer. Men er der ikke noget med at de får alt, alt for lidt i løn?
Så kan jeg jo blive læge!
Det er jo bare slet ikke mig.
Tekstforfatter?! Hvordan bliver man det? Og har jeg lyst til at bruge min dag på at finde de bedste og korteste sætninger, der manipulerer flere mennesker til at gå i Netto?!
Rejseskribent....skribent?....journalist?...Så er det måske Danmarks Journalisthøjskole? Og den ligger trods alt i Århus! Men igen....der er ikke nok arbejde....
Dyyyyb indåndning.
Jeg ved med sikkerhed, at det er nødvendigt for mig, at mit arbejde gør mig glad. Og jeg ved, at jeg ikke skal være for meget alene, når jeg arbejder. Det hele peger tilbage på mit humør og min angst. Er jeg først fanget i angst og depressions fælden, jaaaa... så læs min blog. Jeg ryger direkte ind i (syge)dagpenge, kontanthjælps møllen, og det sted gør alt for at spytte mig ud igen. Så hurtigt så muligt! For man skal helst være rask, når man er syg og når man er syg, er der ikke råd til at hjælp. MED MINDRE den hjælp man får, resulterer i arbejde. Hvilket som helst arbejde. For vi er jo en flok forkælede samling møgunger os danskere. Anyhu. Det må betyde, at dem som arbejder for kommunen, så som min distræte og meget travle sagsbehandler, heller ikke tjener særlig meget. Fordi der heller ikke er råd til hende...... Havde hun forudset det, da hun tog sin uddannelse?
Der kom jeg vidst lige ud på et sidespor. Prøver lige at komme tilbage til den positive og optimistiske Leise. Hende som ser de gode slutresultater, samler sig selv op og tager ansvar for sit eget liv. Fordi hun kan!
Og her er det, at du kære Gud, kommer på banen.
Er det planen nu, at jeg skal finde en masse skoler jeg vil ind på, så som Designskolen i Kolding. Og så søge i et væk?
Ja. Velvidende, at jeg kan riskere at få afslag, men at jeg kan samle mig selv op bagefter. Fordi jeg ingen forventinger skal have og fordi, jeg lige er begyndt at tage mig af mig selv og er ved at forstå, hvad der er godt for mig. OG AT. Der er tid nok og alder ikke skal være nogen hindring.
Kære Gud, den, det, han, hun,
Tak fordi du lytter. Ikke taler mig efter munden og afbryder mig, mens jeg taler;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar