Gå ALTID tilbage til en fuser. Det kan ende i et knald!

Det begyndte for et par dage siden. At Leise trak sig. Hun ville ikke kæle så meget mere, miavede på en anden og mere højlydt måde. Fandt højst ro i ti sekunder og hendes skraben på min hoveddør kunne ikke blive mere IN YOUR FACE agtig.

Leise var klar.

Klar til at komme hjem, tilbage, blive kælet med, spinde og finde ro. OG JA, jeg taler jo for fanden også om mig selv...

Jeg har gået som KATTEN om den varme grød, men den har været for varm og jeg har været bange for at brænde mig. IGEN.

Og selv om der har ligget gaver og kattemad uden foran min dør i tide og utide. Selv om Magnus har spillet høje serenader på sin guitar, om smukke, dejlige, sexede og kærlighedsguden Leise, gennem sit loft og mit gulv, så har jeg ikke et sekund været i tvivl om, at det hele har været til mig. Man kan da for helvede ikke savne en kat så meget, kan man vel? Den tanke har så alligevel sået en mikroskopisk tvivl i mit sind og jeg er blevet endnu mere vred. På en god dag, er jeg kommet frem til, at HAN HAR KALDT SIN KAT LEISE!!!.....Og pludselig huskede jeg, at han havde et skænderi med sin eks, fordi han elskede en anden.

Hvor stor kan en overskrift blive?!?

Alligevel har jeg returneret hans højlydte forsøg med vrede. Vrede over alt det han har gjort. Vrede over, at jeg er vild med ham og, at han ikke bare skrider og lader mig være i fred.

Det er eddermame svært, at bede den man elsker om at gå. Især når det er (uafklarede) følelser der taler. Når det man allerhelst vil, er at sige - Bliv for satan. Og fjern alt det som gør ondt, når du... når JEG beslutter mig for at give slip over, at du bliver, trækker vejret og eksisterer, lige nedenunder mine fødder. Hver dag!

Jeg har haft svært ved at sove, spise og tænke. Fordi du ville have mig og jeg ikke tager dig!

Så hvor længe kan man gå og stritte imod?

Indtil i går...

Mor, far og børn.

JEG SKAL VÆRE FAR!!!!

Det føles som at have tøjkrise, fem minutter inden man skal ud af døren. Bare 100 gange større. Måske tusind...

Dagen efter vi mødte hinanden i Føtex, ringende Bine på min dør.

Vi græd en hel masse. Bine råbte også. Men mest af sig selv....Over alt det alkohol hun har drukket, alt det halvhjertede pis hun har lavet og alt den smerte hun har kastet op.

Og jeg trøstede som jeg plejede, men denne gang var det anderledes. For Bine kunne tage i mod det, uden at skubbe mig væk. Hun var bevidst over min rolle og hendes egen rolle, i vores fælles historie. Hun var bevidst over mange ting....Fordi jeg havde sagt alt det klogepis, som hun kaldte det. Dengang. Og fordi jeg havde ment det. Og fordi hendes far havde været på druktur igen og ovetrådt hendes grænser, igen. Og så havde hun sagt det samme til ham, som jeg havde sagt til hende. Og nu sejler han i sin egen whiskey og øl sø og det har Bine det godt med.

For nu skal hun være mor. Og så må man jo hellere blive voksen...Og så var det at hun var kommet i tanke om, at hun stod og manglede en far...Og det skulle jeg tage som en stor kærlighedserklæring.

Og helt ærlig. Det gjorde jeg også!!!

Så hallo verden!

Fra den 22 oktober og frem, har jeg aflyst alle aftaler i min kalender.

FOR JEG SKAL VÆRE FAR!

Bine, skilsmisse og i Føtex med jagtgevær

I går var første dag på dagsholdet i Føtex og pludselig kunne jeg se fordelen ved at have været på natholdet. For på dagsholdet er man frissssk. Og hvis man ikke er det, skal de nok sørge for, at man ikke glemmer at være det.
Min nye chef, René, klapper af mig. Ikke fordi han syntes jeg er dygtig, men fordi klapjagt er hans hobby.

-  Du har to minutter og så er det direkte ned i fryseboksen Leise Jensen.

Hvert tiende minut dobbelttjekker de om man sover, ved at sætte en jingle på, som hjernevasker samtlige mennesker, der bevæger sig ind i området.

" Ja du hørte riiiigtigt, 25 kroooner"

Den første time, så jeg må selv tage et jagtgevær med på arbejde og skyde højtalersystemet ned, stikke geværet op i næsen på René. Og med hæs stemme sige noget ala.
- Løb René ellers ender du i fryseboksen!
Men efter to timer gav min hjerne op og jeg blev som alle andre. En zombie.

" Føtex er sej, de gør mere for dig".

Og som en pladespiller, hvor pickuppen ridser pladen midt i melodien, skete det, at Bine trådte ind i mit synsfelt.

Hun smilede stort som om alting var ved det gamle. Og i det øjeblik lagde jeg mærke til hendes mave. Den var enorm og jeg kunne ikke få mine øjne fra den.
- Heej?
- Ja, det kunne godt have været øl.
Jeg kikkede op på hende og lagde mærke til noget, jeg ikke havde set, siden vi var små. Oprigtig glæde.
- Ej hvor vildt!
Jeg havde ikke andet at sige, for det var vildt.
- Det bliver en dreng. Holger tror jeg, måske Buster.
Jeg grinede, men Bine fortrak ikke en mine, så jeg nikkede forstående.
 - Hvem er er faderen, er det en man kender?
Bine trak smilende på skuldrene. Drillende og lillepigeagtigt.
- Men det bliver en dreng!
- Ja stakkels knægt.
Vi grinede begge.
- Ej Bine hvor er det vildt. Du skal være mor.

Og så nåede vi ikke længere. For Rene og jinglen forstyrrede alting og jeg måtte videre til kaffeafdelingen. Vi gav hinanden et knus og det var dejligt og underligt på samme tid. Bines liv have taget en stor drejning og jeg var ikke en del af det.

Da jeg endelig kom hjem, fandt jeg min mor sidde på trappen foran min dør og vente. Da der ikke var ordentlig forbindelse mellem os, opfangede jeg kun ordene: Skilsmisse. Bliver i Århus. Se mere til hinanden. Pludselig blev jeg slået i hovedet med en hammer og mens min mor gjorde sig klar til at gå, gik jeg i seng.

Leise lå ved mit bryst og spandt. Det gjorde mig rolig og jeg faldt i søvn.