Mor

Hun tog alt plads. Mens hun sad der i stuen. Og snakkede som om vi kendte hinanden.

Om Tage der havde mistet lysten til at arbejde og rejse. Hvilket resulterede i at han pludselig var hjemme.

Så hun havde brug for at komme lidt væk. Og nu sad hun så her og tog mit vejr.

- Hvordan går du og har det skat?

Igen. Afventende. Sårbar. Og hvis jeg ikke vidste bedre, oprigtig. Som en mor der interesserer sig for sin datter.

Jeg har øvet mig længe. Ubevidst. Men nu. Helt bevidst. At se normal ud, selv om jeg er ved at dø indvendig.

Jeg ville så gerne dele, men tilliden var væk. 

For jeg kender jo det her scenarie. Jeg ved hvad der sker, når jeg begynder at fortælle om, hvordan jeg har det. Min forældre vil bare gerne høre, at jeg har det godt. Resten kan de ikke håndtere.

Så jeg løj. Lidt. For hvordan kan jeg være mig selv, når personen overfor mig ikke vil se hvem jeg er!?

Jeg fortalte at mit arbejde er fedt, min kæreste er sød og at jeg glæder mig til at komme i gang med mit studie.

Sårbarheden forsvandt og blev erstattet med et tilfreds smil og en interesse i mit liv, som jeg ikke har oplevet før. Og jeg var lige ved at falde i. Men jeg blev på overfladen.

Skulle blot fortælle lidt mere detaljeret. Kæresten hed Magnus. Jeg vil studere antropologi og jeg arbejder i receptionen, på et hotel ved Guldsmedegade.

Og det var det....Resten klarede hun.

Indtil jeg forstod.

At jeg ikke bryder mig om at føle, at jeg ikke kan være i mit eget hjem.... eller. At jeg rent faktisk har meget svært ved, at tage og give mig selv plads.
(Måske ligesom min mor?)
At jeg ikke bryder mig om, at holde på mig selv og være en anden end jeg er.... Eller. At jeg rent faktisk skal stoppe med, at holde på mig selv og så være mig selv. Uanset om min mor kan relatere til det eller ej.

- Mor... Jeg vil gerne have at du finder et andet sted at bo, mens du er i Århus. Jeg har bare brug for at være mig selv.

Kan man tillade sig det? Er det god opdragelse? Burde man ikke liiiiige strække sig? Du har jo ikke set hende i 10 måneder og nu står hun her. Det er jo sikkert kun et par dage. Måske du skulle pakke det lidt pænere ind? Sige at du har nattevagt og at du derfor har brug for søvn....

HOLD KÆFT MORAL STEMME, PÆNE PIGE OG DÅRLIGE SAMVITTIGHED.

Hun var småsur. Måske følte hun, at jeg var imod hende.... Shut up Leise!
Jeg smilede hele vejen ud til døren og forsikrede hende om, at vi nok skulle komme til at se hinanden igen.

Og så skruede jeg helt op for Medina og dansede alle spændingerne ud af min krop.

http://www.youtube.com/watch?v=UB8cSvgfl_M