Den dag hvor Mary kørte en cyklist ned, overtog jeg spotlyset

Den dag på året hvor alting er mest orange. Hvor bladene falder og mørket overtager lyset i lynets hast. Hvor min far forbliver tavs og jeg gør det samme.     I et forsøg på at glemme det faktum, at jeg er alene. Igen. Den dag, hvor Mary kom på alle landets spisesedler, blev jeg et år ældre.

MEN.

Så stod jeg op før fanden fik sko på. Mest fordi de halvtomme hylder i Føtex skreg på mit ansvar, men også fordi. Jeg kom i tanke om, at jeg havde givet mig selv et løfte.

Jeg tændte stearinlys, lavede min ynglings the og tegnede et flag på A 4 papir. Satte mig ved vinduet og betragtede dagen tage hul på sig selv.

Det var præcis som det skulle være.

Og så fik jeg varm kakao, theboller og fødselsdagssang. Af Føtex. Som opgraderede mig til dagsholdet, hvor alle ved, at der venter flere udfordringer og endnu mere ansvar - Og jeg blev midtpunkt og rød i hovedet. Men jeg nød det. For jeg huskede mig selv på, at give slip og nyde.

Og da jeg kom hjem, kom et bud med blomster. Fra Sofie. Som sang fødselsdagssang, med hele familien i baggrunden, da jeg ringede for at sige tak  - Og jeg blev midtpunkt og rød i hovedet. Men jeg nød det. For jeg huskede mig selv på, at give slip og nyde.

Og jeg blev inviteret på L´estragon. Af min mor. Som huskede, at god mad gør mig lykkelig. Og jeg blev midtpunkt og rød i hovedet. Men jeg nød det. For jeg huskede mig selv på, at give slip og nyde.

Og mens jeg fik Crème brûlée og takkede for en perfekt dag, gjorde en sød og rød, lille kat sig klar.

Til at gøre sin entre og ændre mit liv.