torsdag den 26. april 2012

Paris, Je t'aime

Fordi lyden af harmonika river i mit melankolske hjerte.


Fordi sproget er som croissanter i mine ører.


Fordi de kysser hinanden hele tiden.


Fordi kropssproget er så stort, at man kan følge med, selv om man ikke forstår et eneste ord.


Fordi sort pagehår og rød læbestift på petit, franske kvinder, kun klæder petit, franske kvinder.


Fordi det er som at være med i en naiv fransk film.


Fordi amour er ud over det hele.


Fordi jeg savner Paris.


Et l'amour


http://www.youtube.com/watch?v=25WRRSQgkbM


fredag den 20. april 2012

Min nye ven

Meet Jacques


Jacques Schiraff.

He is french.

He speaks english with a (h)eavy french accent, smokes a lot of cigerettes which makes his voice deep and hoarse.

Jacques has suicidal tendenseese. Out of nowhere he becomes depressed. Then he says:

- I kill myself.

He has his good days too though. Then he wants to kiss. A lot!

- I want to kissss you, he says. Then he puts his head very close to mine.



- I kiss you! He says in a very demanding tone. And if I don't want to kiss (Jesus he can go on all day) his demanding tone becomes evil and he starts to whisper.
- Kiiiiiis me!
If I refuse, he wants to kill himself.


We have many short conversations like this.


- Why am I here Jacques?
- Because you are...

- yeah but what is the deeper meaning with my existence?
- Well eeeh... I dønt nø - I ‘m a Schiraff - kiss meeeee.


I like my new best friend.





mandag den 16. april 2012

Bollehår, Teddybjørn og en enkelt nar.

Bine kom - og hun havde taget en veninde med? Sin nye, gamle veninde? Jeg kalder hende Bollehår. Havde hårlak med i sin taske og en kam. Desuden tjekkede hun sin make up, sådan cirka 6-7 gange i løbet af den time hun var hos mig.

Det slog mig sku lidt af pinden. For helt ærligt. Har aldrig hørt om hende, det var ikke aftalt og Bine var ikke sig selv. Kender I det, når man får den følelse: Okay de har noget sammen, som jeg ikke er en del af og bliver det aldrig? Men jeg stolede på min veninde. Hun er jo Bine og jeg har kendt Bine siden... den historie har jeg fortalt.



Bollehår fortalte om en privat fest, med DJ og gratis drinks. Og selv om jeg lige har fået diagnosen, socialfobi, tænkte jeg what the heck. Kunne godt bruge et dansegulv, noget god musik og en enkelt drink eller to... På det tidspunkt var de to glade og imødekommende... veninder......


Ankom til fyldt lejlighed, fik en lunken øl i hånden og så Bine og Bollehår forsvinde i mængden. Okay, tænkte jeg. Jeg cruiser lidt rundt, ser cool ud og finder frem til BogB. De skulle sikkert ud og danse.


Jeg havde ret. De dansede. Med hinanden. Og samtlige mænd OG kvinder, gloede, uden at se ud som om de gloede. Hvorfor er det man ikke bare glor, med åben mund - åbenlys, forarget?!?! Hold kæft en forestilling. Er nu i tvivl om Bollehår og Bines bekendtskab. Ikke overrasket. BARE I TVIVL.


Nå, men de fandt et bord og jeg møvede mig hen til dem. Fik elevatorblikket af Bollehår og intet af Bine. Jeg var helt klart ikke velkommen i den nyoprettede klub, MEN jeg satte mig alligevel. Som en lille hund. Trofast over for sin herre. Gratis drinks my ass! Og for at gøre aftenen perfekt, opdagde jeg nu.....som et mareridt i slowmotion, at min "bedste ven", teddybjørnen, var inviteret og havde retning MOD MIG!!!


Hvem helvede render rundt i bamsekostume for sjov!??!?!?


Panikken bredte sig som lynild. Jeg så mig selv løbe skrigene væk, men blev siddende. Mundlam. Naglet fast til stolen.


En fyr kom forbi, bød ham op til dans og jeg var ham dybt, DYBT taknemmelig. Så vi dansede og jeg begyndte at slappe af. Indtil naren læner sig ind mod mig og hvisker - Dine patter er for vilde.........!???!?!?! 


Af en eller anden årsag blev teddybjørnen min redning. For da jeg vender mig om for, at forlade planeten for evigt, støder jeg direkte ind i maven på.... ja, ham. I det fjerne hører jeg naren råbe et eller andet, som jeg vælger at overhøre og lige dér, kan jeg ikke længere holde tårene tilbage.


I de ti sekunder jeg blev til festen, fandt jeg ud af.


1. Teddybjørn slog nar i gulvet.
2. Bine og Bollehår havde forladt festen.
3. Min lorte søndag tog sin begyndelse.

søndag den 15. april 2012

Blue sunday

Forbander den dag jeg blev født!
Forbander al den smerte!
Forbander gode intentioner!
Forbander al den selvmedlidenhed!
Forbander den krig, der foregår i mit hoved og som blokerer for min gråd, mit udtryk og min frihed.
Forbander det!!!

Hvornår sker der noget?
Hvornår får jeg mit selvværd tilbage?
Hvornår begynder jeg, at tro på mig selv?
Hvornår er der fremgang?

Når du begynder at gå.

Jeg kan ikke gå.
Ingen giver mig ro til, at ligge.

Hvor kommer den kampgejst fra, som giver mig små glimt af håb og gør, at jeg fortsætter. Alligevel?
Hvor kommer bulldozeren fra, der tramper på det hele, slukker lyset og slår mig til jorden?
Hvor kommer al den sorg fra?

Fra dig selv.

Jeg har ikke bedt om det!
Gå væk!!!!

Skrid moralprædiken.
Skrid gode råd og kloge hoved.
SKRID!

Lad mig nu for helvede være i fred, så jeg kan få ro!

Hvorfor skal alting gå så stærkt?
Hvorfor skal alle have så travlt med at være noget, blive til noget, være en del af noget, være mere end de er? Udvikle sig, komme først, blive set, hørt, forstået, rost, klappet af?!?!
SÅ SLAP DOG AF!

Jeg kan ikke følge med!
Det eneste jeg kan er, at tage det i mit eget tempo.

Og det har jeg åbenbart meget svært ved!!!

fredag den 13. april 2012

I JUST call to say I love you

Der er liv!

Hvis jeg ligger øret til gulvet, kan jeg hører Phil Collins, Sting og Stevie Wonder. Svagt.

JUST er ikke en gammel dame. Umuligt. Med mindre hun har ung smag...og lyserødt hår:)

Ung og ung. Jeg tror JUST er 30 plus.

Kønnet har endnu ikke gjort sig til kende. Men det må næsten være hunkøn....hva? Med den musiksmag...Og dog. Ville en kvinde ikke skråle med på de hits? Ville en mand? Hvis man levede af at synge opera, ville man helt sikkert synge med. Ergo er JUST heller ikke operasangerinde med halsbetændelse......med mindre en halsbetændelse kan vare i to måneder...?

Sjovt, at man pludselig ønsker sig lidt mere lyd, nu når man har tryglet "Gud" om ro...

Har en halv aftale med Bine - måske kan jeg få hende til, at gå ned og bede om en skål sukker...? Samtidig ser jeg er scenarie i mit hoved der gør, at jeg undlader. Sukker er alt for uskyldigt, når det kommer til Bine. Uanset om det er en mand eller en kvinde der åbner døren.


God weekend.





onsdag den 11. april 2012

Påskefrokost i helvede

Nå men, så sad man der. Søndag. Med et smil på læben og var sin fars datter.
Med pastelfarvet påskedug og et overdådigt blomsterarrangement midt på det elipseformede spisebord. Der gjorde det umuligt for gæsterne, at se hinanden i øjnene, uden en gren med pastelfarvet fjer, kom med i billedet. Det hele, made by dukken herself.

Og jeg kunne da for helvede have sagt mig selv, at ingenting. Absolut ingenting, gik som jeg havde....forventet....

Jeg er mig og min far, min far. Og han ignorerede mig sådan cirka hele dagen, fordi han skulle underholde sin gæster, som bestod af gamle kollegaer, venner og en enkelt nabo med vedhæng. Selvfølgelig ham, hvis datter er kommet ind på skuespillerskolen i København. Nej, hun var selvfølgelig ikke med. Hun hyggede sig med sine nye skuespillervenner i hovedstanden. Fornemmer jeg en anelse jalousi her? JA!
Alle gæsterne var 50 plus, med voksne børn, som åbenbart ikke tilbringer påsken med mor og far. I øvrigt var det næsten som om  førnævnte, kendte og anerkendte skuespillerdatter, var tilstede. Hun blev talt om, som om hun var Danmarks nye dronning. Jesus krist! Jeres værdier er fucked op, herude i Risskov.

Her får I lige en enkelt scene fra påskemiddagen.
Alle sidder ned. Klar til at spise. Min far står op. Han har lige holdt en tale. Ja en tale. Hvorfor? Fordi han er højtidelig, har klasse og vil vise sine gæster, at den her mand, er lige så god en skuespiller som resten af flokken, rundt om bordet.

Ok. Han går meget op i VIN og derfor skal alle andre også gøre det og smage det. Der er kun to flasker af denne helt specielle og udsøgte rødvin. Og de er gemt til denne, lige så specielle og udsøgte lejlighed.

Min far går nu, helt personlig, rundt om bordet og hælder dyr, dyr rødvin op i sine gæsters glas, mens han smalltalker og giver alle en fornemmelse af nærværd og gæstfrihed. Dukkens smil er limet fast til lejligheden og gæsterne siger næææææ og neeeeeeej.

Min far er nu nået til min sidemand. Hvilket betyder, at jeg er den sidste der mangler at få noget i glasset. Hov! Flasken bliver tømt. De to flasker, nåede næsten hele vejen rundt. Dér sidder Leise med glasset hævet og et forventningsfuldt smil på læben.

Heldigvis ligger ingen mærke til hvad der sker. Heller ikke min far. Han har jo travlt med at være i centrum.

Det er hér, jeg vælger at spise første ret i stilhed, og derefter forsvinde ud i køkkenet for, at sætte service i opvaskemaskinen.

Totalt undersåtsagtigt, forvandler jeg mig til tjener/rengøringskone og sørger for, at herskabet ikke skal røre en finger.

Selvudslettende?

Er der nogen der gider, at råbe mig ind i hovedet så jeg kan vågne op!?!?!?

lørdag den 7. april 2012

P som i psykolog og påske

Kort nyt:

Jeg har været hos psykolog.

Jeg har socialfobi, følelsesfobi og agorafobi. Der var vidst noget mere, men jeg loggede ud i al hemmelighed. Og mens jeg betragtede min helt egen personlige psykolog, uden lyd, hørte jeg mig selv bruge min nye scorereplik.

 - Hej vil du med hjem og se mine fobier?

Plat, egentlig. Men jeg har engang fået at vide, at man skal se tingene fra den positive side.

Jeg skal starte på en form for skole, hvor der går sådan nogen som mig. (sidebemærkning som gør ondt: Jeg er kommet på kontanthjælp og derfor kan jeg komme på den hersens skole...) Lyder spændende ik?

Sådan nogen som mig....

----------------------------------------------------------------------------------

I morgen skal jeg til påskefrokost. Hos dukken og min far. De får gæster.

Gad vide om der kommer sådan nogen som mig, eller om det kun er mig, som at der er mig...?

Anyhu.

God påske.