Visne blade i muggen skovbund

Har det som om jeg har drukket ti kopper ekspresso lige efter hinanden, som shots. Så jeg har gjort hovedrent i dag. Jeg har valgt en hel tilfældig hverdag og så brugt den til at gøre hovedrent. For mit indre blik ser jeg en kvindelig spykolog, nikke. Overbærende.

Ja jeg er godt klar over det du. Jeg er hyper og kører på et batteri der oplades af hævngerrige og makabre tanker. Jeg har sådan lyst til at springe noget i luften, så det her rengøringspjat er helt sikkert en overspringshandling! 
You lucky bastard P!


Rengøring er ikke min stærke side, men lige nu trænger der pludselig til, at blive gjort MEGET rent i min lejlighed! Jeg kan ikke have det roder begge steder. Inden i og undenpå. Giv mig et helle! DET SKAL VÆRE RENT OG DET SKAL VÆRE NUUUU!!!

Har et 100 år gammelt linolium i køkkenet og det skriger på en gulvvask (ja dét sagde jeg). Der er bare én forhindring. Jeg ejer ingen gulvmoppe, ingen brun sæbe og slet ingen gulvklud. Forhindringen er penge. Heldigvis har jeg fundet grundrens inde i skabet, under køkkenvasken. Jeg har ikke købt det, så jeg takker de tidligere ejere. Nogen gange har man lov til at være heldig... (Det ville ha været rart hvis, I havde brugt det, inden i forlod stedet! Måske var I på flugt!? Hvis ja, forstår jeg bedre...tror jeg nok).

For ti minutter siden befandt jeg mig i askepotstilling, med de bare næver i kogende vand og grundig rengøringsmiddel. Min karklud fik topkarakter for at imitere en gulvklud. Resten var en fiasko. Mine hænder bliver aldrig de samme. Mit gulv, heller ikke... Det startede med en prikken lige under overfladen, på indersiden af hænderne og så kom smerten. Dernæst lyden. Det føles præcis som når man hælder benzin over sig selv og sætter ild til. Forventede en eksplosion. Den udeblev. Tonen jeg ramte, var et C.

Koldt vand hjælper på, hvad end det er, jeg dyppede mine hænder i (noget der helt sikkert kan fjerne alle spor af evt. døde, såvel som levende). 

Sidder foran computeren nu. Jeg har opgivet og betragter min nye fjende, på afstand.

De kvadratmeter af gråt linolium jeg vaskede, er grønt. En slags grøn som fører tankerne hen på æblegrød der har stået ude for længe, opkast eller falmet mug. Ikke nok med, at mit gulv har slået rekorden, i konkurrencen om “ hvem kan fremprovokere den grimmeste grønne farve", gulvet er nu også fyldt med tusinde af bittesmå revner...

Jeg har lige opfundet et nyt slags gulvmatriale med navnet, visne blade i muggen skovbund og burde være glad.