Jeg hader min far.

-Hvorfor tager du aldrig telefonen når jeg ringer til dig?
-Ja man skal jo til at vænne sig til, at vi ikke kommer til at se hinanden så meget mere.

Det er jo løgn og hvad hvad fanden betyder den sidste sætning egentlig?! Bare fordi jeg er flyttet fem stoppesteder længere væk og du ikke gider at lette røven for andre end dig selv...!

Og i øvrigt, godt nytår far.

Hvorfor spørger du ikke hvordan det går, i stedet for at sprede med skyld?! Jeg hader stanken af skyld. Den sidder alt for godt fast i tøjet og er så pisse svær at vaske af. Det eneste der hjælper er at tude, eller først være vred og så tude.

Jeg gider ikke at have det sådan her hver gang jeg har talt med dig! Jeg gider det ikke. Gider ikke have det så skidt.

Kan du huske jeg fortalte dig, at jeg var ked af det sidste gang vi så hinanden? Kan du huske jeg fortalte dig at P havde slået op. Hvorfor tager jeg altid hensyn til dig? Det er som om du ikke er rigtig interesseret i hvad jeg har at sige eller hvem jeg er?! Jeg husker dig far, jeg husker det du fortæller.

Og når jeg så kommer ud for at besøge dig, så har du alligevel ikke tid. Du skal lige læse avisen, sidde foran computeren, tale med din grimme hund, eller pudse din åndsvage italienske kaffemaskine!

Det er altid dig det handler om. Altid dig det er syndt for. Du har altid fået det som du vil have det. Det er ikke en skid syndt for dig.

Hvad skal jeg med det far? Du har altid været sådan. Hvorfor tror du jeg begynder at lade være med, at komme? Hvad tror du grunden er til, at jeg ikke ringer så tit mere?

DU HAR IKKE VÆRET DER DET MESTE AF MIT LIV OG NU HVOR DU HAR TIDEN, SÅ FORVENTER DU AT JEG ER DER OG TAGER TIDEN! eller?

Jeg bliver så ond!

Det var så rart ikke, at skulle holde jul hos jer for en gangs skyld. Det var så rart selv at kunne bestemme, selv om jeg havde dårlig samvittighed over jeg valgte at "være sammen med mor". Du skulle bare vide, at jeg valgte at være alene juleaften. Fordi jeg ikke gad. Jeg gad ikke have dårlig samvittighed og føle mig splittet. Jeg gad ikke at føle mig ligegyldig og uinteressant sammen med dig, endnu en juleaften.

Jeg kender ikke mine forældre og jeg skal til at forstå, at de ikke er det jeg troede de var, eller det jeg forventer de skal være................ Er det sådan det er at blive voksen? Er I voksne?

Dig og mor lever hvert jeres liv, uden hinanden. I kender ikke hinanden og jeg kender ikke jer.

Kan ikke skrive mere, vreden er væk. Skal tude.