Han så mig slet ikke

Så var det, jeg begav mig uden for døren og ned på gaden...(Har brug for en klapsalve). Det blev lidt senere end planlagt. kl. 16 et eller andet. Dumt. Det var myldretid i Århus.

Jeg havde taget min sorte og alt for store herrefrakke på. Den der får mig til at ligne en dværg med kæmpe skuldre (Bines udsagn). Hvorfor jeg har sådan en? Godt spørgsmål! Der findes en lige så god forklaring. Er bare ikke i humør til at fortælle den.

Det er svært at skulle ud, når man har allermest lyst til at sidde hjemme og...ikke skulle ud.

Fuldstændig ligeglad med hvordan jeg tog mig ud i verden, begav jeg mig afsted (havde ikke lige tænkt over der ville være mennesker). Det hjalp lidt at solen var gået ned og, at min frakke fungerer rigtig godt som telt. Fuck det var koldt! Og fuck hvor har folk dog travlt med, at komme hjem til deres liv.

Og så var det, det skete!

På vej over fodgængerfeltet. BANG!!! En ung fyr, på sin cykel, kører direkte ind i mig. Der skete ikke noget alvorligt og så alligevel....Jeg faldt. Det næste han gjorde var lidt romantisk. Han hjalp mig op. Men så......kikkede han forskrækket på mig, som om han havde set....et dværgmonster med alt for brede skuldre. Uvasket og ulækker.  

- jeg så dig slet ikke.

JEG SÅ DIG SLET IKKE........!......???

Totalt handlingslammet, så jeg ham give mig elevatorblikket, smile overbærende og ligegyldigt. Og så cyklede han videre, væk, helt væk.

Og jeg bemærkede, at jeg glemte at trække vejret i et split sekund. Alting var ligesom gået i stå. Derefter vågnede jeg ved, at der blev dyttet helt vildt af mig. Der var blevet rødt og jeg stod midt ude i fodgængerfeltet! Pinligt. Jeg gik baglæs, tilbage til min start position. Folk gloede. Jeg prøvede, at fastholde den røde mands blik over for mig, mens bilerne susede forbi. Da der igen blev grønt, vendte jeg mig om og gik hjem. Min aftensmad blev købt i den lokale kiosk.

Han så mig slet ikke....

Jaaaaeee og så blev jeg altså ked af det. Sådan rigtig. Hvorfor er det jeg er her? Hvad er det jeg skal? Hvad har fået mig til at blive som jeg er ? Hvorfor er der ingen som vil have mig?

Det var alt for tidligt at gå ud. Jeg vidste det.