Skod lejlighed!

Boede i et kollektiv før. Havde brug for ro og for at være mig selv. Ikke dele noget med nogen!

Fandt en lille andel, tre skridt fra havnen, tæt på Ric Ras og byen. (rettelse: min far fandt ect.) Har boet her i 3 måneder nu. Jeg er glad og stolt over at kunne meddele " det er min helt egen lejlighed". Har dog på tragisk vis også fundet ud af, at sætningen ikke rækker længere. Den dækker blot over to kolde facts.

1. Det kun er mig der betaler huslejen.

2. Der kun mig som befinder sig i den. 

Mit privatliv deler jeg med alle andre i denne bygning og omvendt. Det er også grunden til, at jeg ikke har kunne sove i nat.

Over midnat begynder min overbo at mumle. En mumlen der skifter fra at være langt væk, til at være meget tæt på. Lidt ligesom bølger, tordenvejr og...P. Denne mærkelige mumlelyd var meget angstprovokerende de første....3 uger. Indtil jeg fandt ud af, at Hr.Overbo er muslim og har valgt at lægge sit bedetæppe samme sted som min seng. Vi ligger derfor i samme stilling under 2 stks. bønner. (jeg med dynen over hovedet, samt min pude i munden, i et forsøg på at kværke min frustration).....(hedder det egentlig bønner i flertal?) Anyway. Er aldrig mere i tvivl om, hvor Mekka eller min seng ligger. 

Mine underboer er to fyre med surround sound hvilket gør, at jeg ofte lever mit liv efter deres valg af tv udsendelser. Vi ser ofte krigsfilm og science fiction. Eller dvs. jeg lytter. Vi har åbenbart to forskellige tv pakker og min volumen kan ikke overdøve deres...Der ud over griner og taler de i samme højde som lyden på deres fjernsyn. Undskyld. Fladskærm. Helt sikkert fladskærm!

Naboen i bygningen ved siden af min seng, holder stadig ud. Jeg ved ikke helt hvad han er for en. Men vred, tyk og alkoholiker, er ord, jeg ikke vil være bange for at bruge, hvis han på et tidspunkt skal identificeres. Hans liv består af flasker der falder på gulvet, høje udbrud og en snorken der har samme volumen som når en Sankt Bernhards hund snorker (tro mig, jeg ved hvad jeg taler om!).

Jeg har efterhånden fået stykket sammen, at hans udbrud er halve sætninger der tilsammen bliver til... mordtrusler! De første to måneder havde jeg panisk angst for at blive slået ihjel. Der ud over, et søvnunderskud der var kriminelt. Tænkte selv kun på, at slå folk ihjel så jeg kunne få noget ro. En af de nætter hvor jeg fik sovet, drømte jeg, at jeg solgte min lejlighed til Hannibal Lecter! 

Man kan vænne sig til mange ting. Har egentlig sovet meget godt de sidste par uger....Indtil jeg fik nye naboer for tre dage siden. Det er dem der har æren. Mig der troede det ikke kunne blive værre!...Det er som om en ny lyd gør, at imunforsvaret opgiver .  

De dyrker sex. Hele tiden. På mest mærkværdige tidspunkter....og......så har de hver deres hund. Og de der to små firbenede skabninger, har placeret et mærkværdigt billede på min nethinde.... For når mine naboer har sex, tvivler jeg stærkt på, at deres hunde kun hyler for at hyle...Get the picture?! Uuuuark!!!!!!

Endelig havde jeg fundet "min hylde" i den hersens bygning og så kommer de!?!?!?!

Jeg endte simpelthen med at bede til Gud på et tidspunkt i nat. Så frustreret var jeg! Tror det er fjerde gang det er sket....Bad ham/hende/den/det, om at give mig en hånd og hjælpe mig. Jeg mener....Hvis han/hun/den/det kan få ting til at ske.....Man må bruge det man har...ik?

Skrid med jer!  Allesammen! Jeg flytter ikke. Jeg finder aldrig en køber som Hannibal.