Mor

Nævnte min mor i går. Kan se, at hun ikke har fået særlig meget blogplads. Så lad os få hende overstået og done with. Alt i mens jeg venter på... farven i mit hår. Der står på brugsanvisningen, at det tager en halv time til tre kvarter, at blive kastanjebrun. I den tid kan jeg godt nå at skrive om MIA MADRE.

Det er over fire måneder siden, jeg har talt med hende. Har efterhånden affundet mig med de store afstande og, at hun ikke har brug for mig, som jeg har brug for hende. Eller havde. Er blevet lidt mere kold i røven....på en bitter måde. Hånden på hjertet. Jeg savner hende. Det har jeg altid gjort.

Jeg er en krydsning mellem en jyde og en københavner. Min fars aner løber gennem nordjylland og min mors, er centereret inden for volden. I jyden ligger der flere generationer af tung melankoli. I københavneren ligger en evig rodløs blafren. Min far er den muld, han selv står fast i. Min mor er sommerfuglen, som flyver hvorhen vinden tager hende. De er hinandens totale modsætninger og det kom der mig ud af. Jeg repræsenterer de to dualer, der svinger som et pendul. Frem og tilbage. Det er ikke nogen undskyldning for hvem jeg er, blot en koncenteret faktor af det, som har været med til at forme den jeg er i dag. Jeg er dualernes evige svingning. Tvivlen er altid den, som sætter bevægelsen i gang. (poetisk, dybt og en lille smule tungt).


Anyhu. Ja, jeg er den store tvivler. Tvivlen er for mig, det der gør, at jeg stiller spørgsmål og undersøger. I mit liv betyder det to ting. Enten, at jeg bliver der hvor jeg er, eller, at jeg rykker mig. Måske er det bare en dårlig undskyldning for ikke, at give mig hen.

Hov det var min mor det skulle handle om...

Min mor elsker drama, sin anden familie og luksusferier. Hun bliver glad af, at tale om andre menneskers problemer, hendes to succesrige papbørn og hvor meget hun elsker Tage og hans penge...nå nej, hans forretningsrejser (som hun altid er med på). 


Da Tage kom ind i billedet, forandrede alting sig. På et split sekund.
I syv lykkelige år, boede min mor og jeg, i en lejlighed på Frederikssundsvej. Tæt på Nørrebro station. Selv om jeg ikke havde kontakt til min far, var dét det tætteste jeg kom på, at føle mig som alle andre. Min mor havde det vidst ikke på samme måde.


Nå men, jeg var nordvestbarn (eller unge hedder det vel, når det er på den forkerte side af Kbh.), gik i nordvestskole, havde nordvestvenner og var lige blevet forelsket i Mauer fra nørrebro. Min første kærlighed. Suk. Han var skater og troede på alle mine løgnhistorier. Vupti! Så blev jeg Hellerupbarn.....Eller dvs. jeg kunne være kommet på Tranegårdskolen, videre på Gammel Hellerup og derudaf....men der var bare lige dét. Jeg passede ikke ind i glansbilledet. Tage ville have min mor og min mor ville have alt det, han havde. Og mig. Jeg ville bare have, at alting blev som før. Resten er historie. Farvel og tak. Jeg tager på efterskole og vil resten af mit liv, undre mig over, hvor vildt det er, at tilfældighederne kan ændre alting så drastisk. Hyg jer!


Det var historien om min mor. Fuck, jeg må meget snart gerne komme med noget, der er lidt mere lyst, sandfarvet og tjullahej tjullahop! Kan godt selv se det.


Mit hår. Det er da positivt! Forandring fryder og det er der brug for. Er lige væk i fem minutter. Skal ha' skyllet farven ud. Hæng på så længe............................................


Det er blevet lilla!!!!?!!!!