Inden i svæver det forbi mig i en hastighed af stormstyrke. En evig strøm af finurlige tanker, iført vinger og svømmefødder. JEG VIL SKABE. En krampagtig erkendelse har taget mig til fange. Jeg vil berøre og forstumme. Ja!
Tankerne skal bare fanges i mit evigt bryggende sind. De skal vikles ud og sættes i system. Uden komplikationer tak. Og helst hurtigt, så jeg ikke keder mig. Men også gerne, så jeg selv kan følge med ik!
Det er dér det hele går galt og det bremser kontinuiteten. Jeg er er godt klar over det.
Mine svømmende flyveture skal begrænses, tæmmes, læres bedre at kende. Noget i den dur. Jeg skal lade mig fange ind og foldes ud. Af hvem?.....mig selv. Af mig selv! Igen?
Ingen kan komme tættere på.
Men er det så ikke, at det bare starter forfra? SUK. Måske skal jeg bare blive lidt mere voksen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar