Mine tre bedste venner har været på besøg. De hedder Vrede, Afmagt og Ulykkelighed. De to sidste er bedste veninder og klistrer ofte til hinanden. Nogen gange siger Afmagt, at hun hedder Selvmedlidenhed. Whatever. Jeg har opgivet at finde ud af hende.
Anyhu.
De har haft diskussionsklub hele natten og har slet ikke haft nogen respekt for, at jeg er et menneske der har brug for søvn. Det er dårlig opdragelse hele vejen igennem. Der er ingen respekt. I-N-G-E-N.
Ulykkelighed er den mest dominerende. Vrede er også godt med. Afmagt/selvmedlidenhed er som en ål. Svær at fange og svømmer ud og ind af de andres meninger.
Uanset hvad, så har det lydt sådan her:
- Hvorfor er der ingen der ringer?! Hvorfor er det, at jeg altid ender alene? Hvorfor ringer I ikke til mig og spørger hvordan jeg har det? Spørger til mig, Leise. Jeres datter!
Her finder en af mine gæster en violin frem og begynder at spille. Det må være Ulykkelighed for Vrede og Afmagt taler i munden på hinanden.
- Min far har lavet en hemmelig aftale med sig selv om ikke at ringe. Fordi jeg aldrig tager telefonen, som han siger.......? Og hva' så ? Skal jeg så lukkes ude? Skal jeg så finde mig i, at du kaster dit eget lort over på mig og går i et eller andet mode, som har med dig selv at gøre?! Hva!? HVA!? Jeg er din datter!? Tag nu den samtale! Også selv om den gør ondt far!!! Prøv at sig hvordan du har det. Sig hvad det gør ved dig, at jeg i dine øjne, ALDRIG tager den skide telefon. ISTEDET FOR AT HOLDE OP MED AT TALE MED MIG. Det er jo ikke telefonen det handler om! Det ved vi jo godt begge to!
Vrede kaster med sarkasme og pludselig, af en eller anden årsag, fylder min fars stemme nu rummet. Han lyder som en mopset dreng, smeltet sammen med en ulykkelig russisk dame, jeg engang så beklage sig på TV. Hun havde foldede hænder og blikket vendt mod himlen, når hun talte.
Nej, nej, for hvad vil du have jeg skal gøre Leise? Jeg kan jo ikke gøre noget ved det.......Det er jo dig der....
Vrede får mig til at spænde i hele kroppen! Violinspillet stopper. Ulykkelighed tager over. Afmagt klistre.
Min mor har glemt mig. Og jeg aner ikke hvorfor? Er det hvad jeg er værd mor? Var det nok, de år du havde med mig? Så skulle jeg videre, væk, så du kunne leve et bedre liv!?
Vrede. Tror jeg...
Det er forældre som spiller et spil, jeg lider under!!!! I skulle ikke have haft børn! Hvorfor er det,at forældre tror de kan kalde sig forældre, bare fordi de får børn!? I er ikke forældre. I er voksne børn!!!! Grrrrrrr!
Jeg er stået af her. Er holdt op med at holde regnskab. Kan ikke skelne mine gæster fra hinanden mere. Jeg er for træt og flyder bare med.
Og Bine! Nå ja. Hun laver den samme. Jeg tør ikke tage en konfrontation Leise, så jeg ignorerer dig!
Hendes forældre og mine forældre, må ha' gået i den samme skole.
Jamen var det ikke dig der sagde, at du ikke ville have mig?
....Jo........og hva' så?........Den orker jeg ikke at tage.
P! Er stadig et Pikhoved. Helt ude af mit liv, heldigvis! og Sofie.... hvor er hun? Hun sagde, at hun så mig som en veninde....Bullshit!
Og Magnus!..........
Magnus.
Du er ikke en skid bedre Leise.
Har du prøvet at ringe til ham?
Mnjjjjja.....men han tager jo ikke telefonen........
Gør du så ikke som din far? Og din mor? Og alle de andre?
................................Hmpfffff.... Hvad skal jeg bruge det til?
Det ved du jo godt.
fredag den 14. september 2012
torsdag den 13. september 2012
Hvordan har du det Leise?
Jeg er pludselig usikker på, om jeg egentlig fik skovlen under den der socialfobi?
Tilbagegang?
Min følelsesfobi fejler til gengæld ingenting. Jeg kan i hvertfald ikke slå det op nogen steder....Så joo, den må være forsvundet....
Fremgang?
Har stadig ikke lyst til at gå nogen steder....eller at se nogen mennesker, eller ringe til min far, eller mor, eller..........nogen......
Agorafobi
Agorafobien har det fint tak.
Hvad med dig Leise? DIG!?
....................................................mig?....................
Hvem er det nu jeg er?
Tilbagegang?
Min følelsesfobi fejler til gengæld ingenting. Jeg kan i hvertfald ikke slå det op nogen steder....Så joo, den må være forsvundet....
Fremgang?
Har stadig ikke lyst til at gå nogen steder....eller at se nogen mennesker, eller ringe til min far, eller mor, eller..........nogen......
Agorafobi
Agorafobi betyder angst for åbne pladser - og opleves som angst i forbindelse med at forlade hjemmet. Angsten kan komme til udtryk ved, at man ikke kan gå i butikker, opholde sig i store forsamlinger eller på offentlige steder. Det betyder også at man er afskåret fra at rejse, fordi man ikke kan færdes i bus, tog eller fly. Dette har ofte at gøre med tanker om at falde om og blive hjælpeløs, hvor man ikke forventer, at nogen vil hjælpe en, men blot kigge kritisk til.
Agorafobien har det fint tak.
Hvad med dig Leise? DIG!?
....................................................mig?....................
Hvem er det nu jeg er?
onsdag den 12. september 2012
I'm gonna laugh you right out of my life
Når nu jeg ikke er i stand til at sige det, så må jeg jo lade andre om det...
Cy Coleman og Joseph Allen McCarthy har skrevet den her geniale tekst (før mig). Nu ved du altså, at jeg ikke sidder og græder, men har en fest.....
I'm gonna laugh you right out of my life,
Laugh, and forget this affair
Guess I was foolish
To care.
So I'm gonna dance you right out of my dreams,
Try to be carefree and gay
I guess I'll learn to play
The part.
'Cause when our friends begin that
Heartless rumor,
I know I'll really need my
Sense of humor.
I'm gonna laugh you right out of my life,
Make it a beautiful joke.
No one will know you broke
My heart.
But if I find you and I
Really meant that last goodbye,
Then I'm gonna laugh so hard,
I'll cry.
http://www.youtube.com/watch?v=FbZ2Ovau4r0&feature=related
Cy Coleman og Joseph Allen McCarthy har skrevet den her geniale tekst (før mig). Nu ved du altså, at jeg ikke sidder og græder, men har en fest.....
I'm gonna laugh you right out of my life,
Laugh, and forget this affair
Guess I was foolish
To care.
So I'm gonna dance you right out of my dreams,
Try to be carefree and gay
I guess I'll learn to play
The part.
'Cause when our friends begin that
Heartless rumor,
I know I'll really need my
Sense of humor.
I'm gonna laugh you right out of my life,
Make it a beautiful joke.
No one will know you broke
My heart.
But if I find you and I
Really meant that last goodbye,
Then I'm gonna laugh so hard,
I'll cry.
http://www.youtube.com/watch?v=FbZ2Ovau4r0&feature=related
mandag den 10. september 2012
Fra himmel til helvede
Da sommeren var ovre, skyllede det ind med mennesker. Festugen gjorde sit indtog og ALLE jyder valfartede til Århus. Man går ikke glip af noget så helligt som Danmarks største halmbal, pånær liiiige mig.
Jeg burede mig inde. Den skærende kontrast gjorde for ondt at kikke på.
Jeg havde lige haft 8 dage i himlen, da livet uden for min fars penge, kom bulrende.
Otte dage i et langt knus, hvor det ene sammentraf tog det andet.
Skæbnen?!
Bedøm selv!
Da Magnus kørte mig ned på sin cykel dengang, var han lige flyttet hertil. Han genkendte mig med det samme, men var i chok.
For!
Magnus var min første kæreste, da jeg boede i nordvest!!! Ham vi kaldte Mager og som mine første hede fantasier handlede om. Ham som stod på skateboard og tegnede vilde tegninger af drager, katte og hjerter med mit navn i. Ham jeg drak the hos, to gange, inden jeg flyttede. Ham jeg aldrig nåede at kysse....
Før nu:)
Og fordi det ikke er vildt nok...
Magnus er Flodhesten! Ja, DEN flodhest!
Hvorfor sagde han det ikke? Det spurgte jeg også om. Han prøvede. Men:
1. Man må ikke tage flodhesten af, andet end i pauserne.
2. Flodhestens hoved har det med at sætte sig fast.
Nå jamen ok. Og så overgav jeg mig fuldstændig til kærligheden. Det var det simpelthen for syret til, ikke at gøre.
Og så var det, at Magnus skulle hjem og besøge familien på nørrebro. Efter otte dage i paradis.
Der sad jeg så i min lejlighed og sukkede og pludselig kom billederne snigende.
Flodhest.
Flodhestehoved.
Bine......
SEX!
Tja og så ligende jeg mig selv igen.
Farvel kærlighed, farvel love of my life. Hvordan kan jeg fortsætte når nu jeg ved at Bine og Magnus har haft sex?!
Alt, alt for forvirret.
Skal jeg lade som ingenting? Skal jeg sige det? Skal jeg være ligeglad? I så fald. Hvorfor kan jeg ikke finde ud af dét? Måske er han slet ikke hjemme og besøge sin familie! Måske bor han slet ikke i Århus! Måske er han slet ikke Mager!!! Måske boller han med alt hvad der rør sig. I flodhestekostume, fordi det er en fettish han har... Måske var han virkelig bare den Magnus jeg så, da han kørte mig ned. Snobbet, ligeglad og ude på hævn. Måske er det nemesis, efter alt hvad jeg har gjort ved P.....Måske var det alligevel okay, at Bine kastede op ud over ham.
Jep, kan du kende mig nu!?
Så her har jeg siddet og kogt i mit eget fedt, mens tiden er gået (i stå). Magnus skulle være startet på sine studier nu...hvis det passer. Jeg tvivler kraftigt. Han ville have haft ringet, hvis han virkelig var alt dét, jeg følte han var.
Tror jeg bliver siddene her lidt endnu....
Jeg burede mig inde. Den skærende kontrast gjorde for ondt at kikke på.
Jeg havde lige haft 8 dage i himlen, da livet uden for min fars penge, kom bulrende.
Otte dage i et langt knus, hvor det ene sammentraf tog det andet.
Skæbnen?!
Bedøm selv!
Da Magnus kørte mig ned på sin cykel dengang, var han lige flyttet hertil. Han genkendte mig med det samme, men var i chok.
For!
Magnus var min første kæreste, da jeg boede i nordvest!!! Ham vi kaldte Mager og som mine første hede fantasier handlede om. Ham som stod på skateboard og tegnede vilde tegninger af drager, katte og hjerter med mit navn i. Ham jeg drak the hos, to gange, inden jeg flyttede. Ham jeg aldrig nåede at kysse....
Før nu:)
Og fordi det ikke er vildt nok...
Magnus er Flodhesten! Ja, DEN flodhest!
Hvorfor sagde han det ikke? Det spurgte jeg også om. Han prøvede. Men:
1. Man må ikke tage flodhesten af, andet end i pauserne.
2. Flodhestens hoved har det med at sætte sig fast.
Nå jamen ok. Og så overgav jeg mig fuldstændig til kærligheden. Det var det simpelthen for syret til, ikke at gøre.
Og så var det, at Magnus skulle hjem og besøge familien på nørrebro. Efter otte dage i paradis.
Der sad jeg så i min lejlighed og sukkede og pludselig kom billederne snigende.
Flodhest.
Flodhestehoved.
Bine......
SEX!
Tja og så ligende jeg mig selv igen.
Farvel kærlighed, farvel love of my life. Hvordan kan jeg fortsætte når nu jeg ved at Bine og Magnus har haft sex?!
Alt, alt for forvirret.
Skal jeg lade som ingenting? Skal jeg sige det? Skal jeg være ligeglad? I så fald. Hvorfor kan jeg ikke finde ud af dét? Måske er han slet ikke hjemme og besøge sin familie! Måske bor han slet ikke i Århus! Måske er han slet ikke Mager!!! Måske boller han med alt hvad der rør sig. I flodhestekostume, fordi det er en fettish han har... Måske var han virkelig bare den Magnus jeg så, da han kørte mig ned. Snobbet, ligeglad og ude på hævn. Måske er det nemesis, efter alt hvad jeg har gjort ved P.....Måske var det alligevel okay, at Bine kastede op ud over ham.
Jep, kan du kende mig nu!?
Så her har jeg siddet og kogt i mit eget fedt, mens tiden er gået (i stå). Magnus skulle være startet på sine studier nu...hvis det passer. Jeg tvivler kraftigt. Han ville have haft ringet, hvis han virkelig var alt dét, jeg følte han var.
Tror jeg bliver siddene her lidt endnu....
mandag den 20. august 2012
Mozart Junior og miraklet Magnus
På årets varmeste dag, tog min far og dukken til Rom...
Fem dage forinden havde han købt en ny Mozart. I forgårs ringede han så pludselig, for lige at høre hvordan det gik....og om jeg kunne passe den lille ny.
Min far bruger kun penge når det er til hans fordel og da jeg ingen bagdel så, ved tilbudet om 8 dage i luksus med alt betalt, flyttede jeg ind i huset ved vandet og mødte verdens grimmeste og mest søde, lille mops, Mozart Junior.
Det hviskede fra alle husets designer møbler, at der havde været forhandlinger ind over. "Hvis du skal have en Mozart til, så vil jeg have 3 uger i Rom, hvor jeg får alt hvad jeg peger på"..... "Du kan få 8 dage og jeg bestemmer resten, basta!". Noget i den stil.
Dukken kunne ikke komme hurtigt nok afsted. Min far, det modsatte. For første gang, tog jeg dukkens parti.
God tur, hej, hej, ja, ja jeg skal nok huske at fodre, tisse, gå tur og låse efter mig FAAAARVEL!
Ude af øje, ude af sind.
HVOR SVÆRT KAN DET LIGE VÆRE, AT PASSE EN HUND!?
Alle døre og vinduer blev åbnet og musikken sat på max. Fandt kold hvidvin i køleskabet og inviterede mig selv på take away sushi i badet, i baghaven. Aaaaaaaah. LIFE IS GOOD WHEN IT'S FREE!
Da kedsomheden fandt mig og jeg pludselig kom i tanke om, at Mozart var grunden til mit paradis, fik jeg mig taget sammen til at gå en tur.................Der var bare lige det problem..... Mozart var væk!
I det sekund jeg fandt ud af hvor fuldstændig nederdrægtig, nosse dumt og ansvarsløst det havde været af mig, kun at tænke på mig selv, lod jeg et dybt, desperat og jamrende brøl, undslippe mine læber.
NEEEEEEEEEEEEEEEJ!
Og så lagde jeg hovedet. Og fes rundt som en skoldet skid, i det der mindende om en uendelighed. Min tro følgesvend og straffen for min tankeløshed, var panik, angst, koldsved, skyld og skam. Indtil jeg havnede på stranden. Hvor miraklet skete.
Det var søndag, stranden var sort af mennesker og i fuld offentlighed, valgte jeg at bryde sammen.
Og som en amerikansk feel good film, i slow motion, hørte jeg mit navn blive nævnt i det fjerne. Jeg så op og kikkede direkte ind i solen, på et udefinerbart menneske, hvis indentitet var slettet, på grund af lyset og på grund af Mozart junior, som vedkommende bar i sin favn. Sidst men ikke mindst, blev alt sort fordi jeg besvimede.
Skal der være drama, så lad der vare drama. Ring til Leise. Hun leverer varen, hver gang!
Som du nok kan tænke dig til, på grund af overskriften til dette indlæg, var personen i solstrålen, Magnus.
Af alle mennesker på denne jord, var det Magnus der reddede Mozart og min dag.
MAGNUS!!!!!
PS.
1. Jeg har det godt
2. Mozart har det godt.
3. Huset har det godt.
4. Magnus fik mit telefon nummer.
5. Han ringede et kvarter efter.
6. Han kommer forbi i morgen.
7. Man kan få noget godt ud af alting.
Fem dage forinden havde han købt en ny Mozart. I forgårs ringede han så pludselig, for lige at høre hvordan det gik....og om jeg kunne passe den lille ny.
Min far bruger kun penge når det er til hans fordel og da jeg ingen bagdel så, ved tilbudet om 8 dage i luksus med alt betalt, flyttede jeg ind i huset ved vandet og mødte verdens grimmeste og mest søde, lille mops, Mozart Junior.
Det hviskede fra alle husets designer møbler, at der havde været forhandlinger ind over. "Hvis du skal have en Mozart til, så vil jeg have 3 uger i Rom, hvor jeg får alt hvad jeg peger på"..... "Du kan få 8 dage og jeg bestemmer resten, basta!". Noget i den stil.
Dukken kunne ikke komme hurtigt nok afsted. Min far, det modsatte. For første gang, tog jeg dukkens parti.
God tur, hej, hej, ja, ja jeg skal nok huske at fodre, tisse, gå tur og låse efter mig FAAAARVEL!
Ude af øje, ude af sind.
HVOR SVÆRT KAN DET LIGE VÆRE, AT PASSE EN HUND!?
Alle døre og vinduer blev åbnet og musikken sat på max. Fandt kold hvidvin i køleskabet og inviterede mig selv på take away sushi i badet, i baghaven. Aaaaaaaah. LIFE IS GOOD WHEN IT'S FREE!
Da kedsomheden fandt mig og jeg pludselig kom i tanke om, at Mozart var grunden til mit paradis, fik jeg mig taget sammen til at gå en tur.................Der var bare lige det problem..... Mozart var væk!
I det sekund jeg fandt ud af hvor fuldstændig nederdrægtig, nosse dumt og ansvarsløst det havde været af mig, kun at tænke på mig selv, lod jeg et dybt, desperat og jamrende brøl, undslippe mine læber.
NEEEEEEEEEEEEEEEJ!
Og så lagde jeg hovedet. Og fes rundt som en skoldet skid, i det der mindende om en uendelighed. Min tro følgesvend og straffen for min tankeløshed, var panik, angst, koldsved, skyld og skam. Indtil jeg havnede på stranden. Hvor miraklet skete.
Det var søndag, stranden var sort af mennesker og i fuld offentlighed, valgte jeg at bryde sammen.
Og som en amerikansk feel good film, i slow motion, hørte jeg mit navn blive nævnt i det fjerne. Jeg så op og kikkede direkte ind i solen, på et udefinerbart menneske, hvis indentitet var slettet, på grund af lyset og på grund af Mozart junior, som vedkommende bar i sin favn. Sidst men ikke mindst, blev alt sort fordi jeg besvimede.
Skal der være drama, så lad der vare drama. Ring til Leise. Hun leverer varen, hver gang!
Som du nok kan tænke dig til, på grund af overskriften til dette indlæg, var personen i solstrålen, Magnus.
Af alle mennesker på denne jord, var det Magnus der reddede Mozart og min dag.
MAGNUS!!!!!
PS.
1. Jeg har det godt
2. Mozart har det godt.
3. Huset har det godt.
4. Magnus fik mit telefon nummer.
5. Han ringede et kvarter efter.
6. Han kommer forbi i morgen.
7. Man kan få noget godt ud af alting.
mandag den 6. august 2012
Tak til John Mayer
Har tilbragt weekenden med John Mayer.
Af flere grunde.
1. Fordi han minder en lille, bitte, bitte, bitte smule om Magnus.
2. Fordi jeg har været så ked af det og fyldt med ensomhed.
3. Fordi den eneste som har kunne trøste mig, har været ham.
John Mayer.
De der stemninger.
De der drømme som efterlader mig i en tilstand af, at bare være ked af det. Og gennemvædet af ensomhed.
Hele dagen. Uden egentlig at kunne sætte fingeren på hvorfor.
Jeg lader det sive igennem mig. Og jeg har efterhånden lært, at jeg ikke skal lade mig farve af det. Blot lade det passere.
Men det er hårdt. Hårdt ikke at lade sig rive med af den stemning. At ligge i sengen en hel dag og dykke i tudebølger. Op og ned.
Jeg øver mig. For jeg har hørt at øvelse gør mester.
Og den her gang, var John Mayer altså en slags redningskrans. Ikke detso mindre var det MIG der tog fat i ham. Og det er nyt! At kunne være stærk nok til at rejse sig og gribe fat i det, som man ubevidst eller bevidst, ved kan hjælpe.
Sang og tekst fulgte mit humør. Jeg er vild med de fleste af hans sange. Gravity, Free fallin', Daughters, Clarity osv. osv. Men den som talte mest til mig, i løbet af weekenden, var War of my life. Teksten gik rent ind! http://www.youtube.com/watch?v=h8_Y_1psB6g
Tilsidst. Igår. Søndag fandt jeg mig selv sidde og skrive en liste over de ting, jeg godt kan lide at lave. De ting som gør mig glad. Og det var rart at finde frem til. Igen.
Så tillykke Leise. Du har lige hjulpet dig selv igennen en kold tyrker og er måske snart slet ikke mere afhængig af stoffet kaldet, ensomkedafdethedsstoffet.
Tak.
Af flere grunde.
1. Fordi han minder en lille, bitte, bitte, bitte smule om Magnus.
2. Fordi jeg har været så ked af det og fyldt med ensomhed.
3. Fordi den eneste som har kunne trøste mig, har været ham.
John Mayer.
De der stemninger.
De der drømme som efterlader mig i en tilstand af, at bare være ked af det. Og gennemvædet af ensomhed.
Hele dagen. Uden egentlig at kunne sætte fingeren på hvorfor.
Jeg lader det sive igennem mig. Og jeg har efterhånden lært, at jeg ikke skal lade mig farve af det. Blot lade det passere.
Men det er hårdt. Hårdt ikke at lade sig rive med af den stemning. At ligge i sengen en hel dag og dykke i tudebølger. Op og ned.
Jeg øver mig. For jeg har hørt at øvelse gør mester.
Og den her gang, var John Mayer altså en slags redningskrans. Ikke detso mindre var det MIG der tog fat i ham. Og det er nyt! At kunne være stærk nok til at rejse sig og gribe fat i det, som man ubevidst eller bevidst, ved kan hjælpe.
Sang og tekst fulgte mit humør. Jeg er vild med de fleste af hans sange. Gravity, Free fallin', Daughters, Clarity osv. osv. Men den som talte mest til mig, i løbet af weekenden, var War of my life. Teksten gik rent ind! http://www.youtube.com/watch?v=h8_Y_1psB6g
Tilsidst. Igår. Søndag fandt jeg mig selv sidde og skrive en liste over de ting, jeg godt kan lide at lave. De ting som gør mig glad. Og det var rart at finde frem til. Igen.
Så tillykke Leise. Du har lige hjulpet dig selv igennen en kold tyrker og er måske snart slet ikke mere afhængig af stoffet kaldet, ensomkedafdethedsstoffet.
Tak.
onsdag den 1. august 2012
MMMMMagnus
Tror jeg er forelsket i Magnus....
Hvordan kan jeg egentlig være det?!
Jeg kender ham jo ikke. Jeg aner ikke hvor han bor, eller om jeg nogensinde kommer til at se ham igen.....selv om vi har det med at støde ind i hinanden i tide og utide.
Måske var han ude på at hævne Bines lille stunt, fra dengang vi så hinanden sidst!? Måske reddede Tusse mig uden jeg var klar over det!.....Måske var han slet ikke interesseret i mig.....
Tak Tusse....Jeg er ked af alt det der skete. Jeg er ked af, at du ikke sagde til mig hvad der foregik. Ked af, at du stjal alle de glas...eller måske ikke ked af det. Mere forundret.
Forundret over, at noget kan forandre sig så hurtigt. Forundret over, at lysten til at se dig, pludselig er væk. Og forundret over, at det ikke gør noget....Måske var det blot skolen vi havde sammen. Dét at vi kunne være der for hinanden og hjælpe hinanden, mens vi begge så vores angst i øjnene.....Måske var det socialfobien der spillede os et puds? Måske var det for hurtigt, at ville åbne så meget op...Måske ikke. Måske tænker jeg for meget over alting....Tjaaaaa det lyder sku egentlig meget rigtigt.
Tanker og bekymringer om fortiden og fremtiden, gør det meget svært for os mennesker, at leve i nuet. Det handler om fokus. Hvis fokus er spredt for alle vinde, er det svært at holde balancen. Nej jeg er ikke en fortune cookie - det er blot sætninger jeg tog med fra skolen, og som jeg har lært en hel del af.........(Skoleforløbet er i øvrigt slut, så jeg "happily arbejdsløs" og helt uden (for)mål...igen).
Jeg er her, lige nu. Lige nu, er jeg her. Foooooookus.
Skulle man hænge sedler op, rundt omkring i byen, hvor man efterlyser ham? Eller er det liiiige voldsomt nok? Måske man skulle starte med at skrive på en enkelt toiletdør. På Train.....på mændenes toiletter....
Eeeej.
Jeg nøjes bare med at sidde her og sukke. I nuet.
Jeg tror hans øjne var brune....
Uuuuuh ja. Hold det fokus;)
SUK.
Hvordan kan jeg egentlig være det?!
Jeg kender ham jo ikke. Jeg aner ikke hvor han bor, eller om jeg nogensinde kommer til at se ham igen.....selv om vi har det med at støde ind i hinanden i tide og utide.
Måske var han ude på at hævne Bines lille stunt, fra dengang vi så hinanden sidst!? Måske reddede Tusse mig uden jeg var klar over det!.....Måske var han slet ikke interesseret i mig.....
Tak Tusse....Jeg er ked af alt det der skete. Jeg er ked af, at du ikke sagde til mig hvad der foregik. Ked af, at du stjal alle de glas...eller måske ikke ked af det. Mere forundret.
Forundret over, at noget kan forandre sig så hurtigt. Forundret over, at lysten til at se dig, pludselig er væk. Og forundret over, at det ikke gør noget....Måske var det blot skolen vi havde sammen. Dét at vi kunne være der for hinanden og hjælpe hinanden, mens vi begge så vores angst i øjnene.....Måske var det socialfobien der spillede os et puds? Måske var det for hurtigt, at ville åbne så meget op...Måske ikke. Måske tænker jeg for meget over alting....Tjaaaaa det lyder sku egentlig meget rigtigt.
Tanker og bekymringer om fortiden og fremtiden, gør det meget svært for os mennesker, at leve i nuet. Det handler om fokus. Hvis fokus er spredt for alle vinde, er det svært at holde balancen. Nej jeg er ikke en fortune cookie - det er blot sætninger jeg tog med fra skolen, og som jeg har lært en hel del af.........(Skoleforløbet er i øvrigt slut, så jeg "happily arbejdsløs" og helt uden (for)mål...igen).
Jeg er her, lige nu. Lige nu, er jeg her. Foooooookus.
Skulle man hænge sedler op, rundt omkring i byen, hvor man efterlyser ham? Eller er det liiiige voldsomt nok? Måske man skulle starte med at skrive på en enkelt toiletdør. På Train.....på mændenes toiletter....
Eeeej.
Jeg nøjes bare med at sidde her og sukke. I nuet.
Jeg tror hans øjne var brune....
Uuuuuh ja. Hold det fokus;)
SUK.
Abonner på:
Opslag (Atom)