mandag den 20. august 2012

Mozart Junior og miraklet Magnus

På årets varmeste dag, tog min far og dukken til Rom...
Fem dage forinden havde han købt en ny Mozart. I forgårs ringede han så pludselig, for lige at høre hvordan det gik....og om jeg kunne passe den lille ny.

Min far bruger kun penge når det er til hans fordel og da jeg ingen bagdel så, ved tilbudet om 8 dage i luksus med alt betalt, flyttede jeg ind i huset ved vandet og mødte verdens grimmeste og mest søde, lille mops, Mozart Junior.

Det hviskede fra alle husets designer møbler, at der havde været forhandlinger ind over. "Hvis du skal have en Mozart til, så vil jeg have 3 uger i Rom, hvor jeg får alt hvad jeg peger på"..... "Du kan få 8 dage og jeg bestemmer resten, basta!". Noget i den stil.

Dukken kunne ikke komme hurtigt nok afsted. Min far, det modsatte. For første gang, tog jeg dukkens parti.

God tur, hej, hej, ja, ja jeg skal nok huske at fodre, tisse, gå tur og låse efter mig FAAAARVEL!

Ude af øje, ude af sind.

HVOR SVÆRT KAN DET LIGE VÆRE, AT PASSE EN HUND!?

Alle døre og vinduer blev åbnet og musikken sat på max. Fandt kold hvidvin i køleskabet og inviterede mig selv på take away sushi i badet, i baghaven. Aaaaaaaah. LIFE IS GOOD WHEN IT'S FREE!


Da kedsomheden fandt mig og jeg pludselig kom i tanke om, at Mozart var grunden til mit paradis, fik jeg mig taget sammen til at gå en tur.................Der var bare lige det problem..... Mozart var væk!

I det sekund jeg fandt ud af hvor fuldstændig nederdrægtig, nosse dumt og ansvarsløst det havde været af mig, kun at tænke på mig selv, lod jeg et dybt, desperat og jamrende brøl, undslippe mine læber.

NEEEEEEEEEEEEEEEJ!

Og så lagde jeg hovedet. Og fes rundt som en skoldet skid, i det der mindende om en uendelighed. Min tro følgesvend og straffen for min tankeløshed, var panik, angst, koldsved, skyld og skam. Indtil jeg havnede på stranden. Hvor miraklet skete.

Det var søndag, stranden var sort af mennesker og i fuld offentlighed, valgte jeg at bryde sammen.

Og som en amerikansk feel good film, i slow motion, hørte jeg mit navn blive nævnt i det fjerne. Jeg så op og kikkede direkte ind i solen, på et udefinerbart menneske, hvis indentitet var slettet, på grund af lyset og på grund af Mozart junior, som vedkommende bar i sin favn. Sidst men ikke mindst, blev alt sort fordi jeg besvimede.

Skal der være drama, så lad der vare drama. Ring til Leise. Hun leverer varen, hver gang!

Som du nok kan tænke dig til, på grund af overskriften til dette indlæg, var personen i solstrålen, Magnus.

Af alle mennesker på denne jord, var det Magnus der reddede Mozart og min dag.

MAGNUS!!!!!


PS.

1. Jeg har det godt
2. Mozart har det godt.
3. Huset har det godt.

4. Magnus fik mit telefon nummer.
5. Han ringede et kvarter efter.
6. Han kommer forbi i morgen.

7. Man kan få noget godt ud af alting.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar