Jeg hader regnvejr. Især når det tenderer til monsun. OG. Man skal udenfor!
Hader det især i dag, fordi min cykel er rusten og lyder som en syg hund....kat...whatever. Det primære problem her er, at det føles som om jeg er i tiende gear - op af bakke!
Hader det også fordi, jeg ikke tør tage bussen....Angst, du ved...
Og så hader jeg det allermest fordi sætningen, "Der findes ikke forkert vejr, kun forkert påklædning", fandt adgang til min hjerne og tog kvælertag på mig, i et mother Teresaagtigt forsøg på selvhjælp.
HOLD SÅ KÆFT! Man må altså godt hade regnvejr, sig selv og alle andre lige nu. JO moralstemme, det må man godt!!!
Rent faktisk blev jeg lettere hysterisk. Kæde knækker, regn skruer op for volumen, regntøj har aldrig været første prioritet OG JEG HAR IKKE ENGANG PMS!
Så midt i det hele. Mellem cyklister, biler, fodgængere og vandland, fik jeg nok. Jeg brølede. Højt!
Det hjalp.
Tusse lavede sort the med skovbær. Sofie kreerede sari af sit tørklæde, mens mit tøj tørrede. Og min lærer fortalte om eksponering, dagsform og et værdistyret liv.
Jeg lænede mig tilbage, overrasket og taknemmelig over, at der eksisterer hjælpsomme mennesker. Kikkede ud af vinduet og nød regnvejret.
Og så stoppede det....
Fakta:
Eksponering = Betyder, at jeg snart skal ud og gøre det, jeg er bange for. Jeg skal eksponere. I grader og i det tempo, jeg er villig til.
Dagsform = En slags temperatur måling på sig selv og en læren om, hvornår man skal sige nej tak (de fleste mennesker med angst og stress, har brug for en nejhat;).
Værdistyret liv = At finde frem til og handle på sine værdier, for tilsidst at leve et værdistyret liv!
Lyder sku meget godt. Bring it on!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar