Gåden om Teddy

Jeg gik forbi et vindue i byen i dag.

Derinde så jeg til min rædsel "min" store, mørkebrune Teddybjørn, stå i et butikslignende lokale, blandt en masse mennesker. Det så ud til at være en slags reception.

Komisk.
At betragte sceneriet på afstand.
Skræmmende.
At vide, at Teddybjørnen stadig eksisterer og måske lusker hemmeligt rundt, i Mejlgade og omegn.
Mareridtsagtigt.
At tænke på, at Teddy tilbringer natten i lokalområdet, med hæs vejrtrækning, på jagt efter lille mig.
Til grin.
Hvis det viser sig, at være P som befinder sig inden i. (mon man kan sparke en mand i bamsekostume hårdt nok i nosserne, så han kan mærke det?!)
Lykkelig.
Over at opdage, efter en halv times dedektivarbejde, at mand i Teddybjørn, lejes ud til diverse opgaver.
Ubehageligt, akavet og mega underligt. 
Som en slags maskot eller levende reklamesøjle...
Penge.
Hvor meget mon man får, for at hoppe rundt som bamse eller brumlebi? Hvor meget ville jeg gøre det for?
Nix. 
Tror ikke Teddy og jeg har kemi nok til at blive kollegaer.
Bekymrende. 
Med alle de flashbacks, hvor Teddy danser, hilser og forfølger mig.
Angstfremkaldende.
At se Teddy vinke til mig, da jeg passerer vinduet, for at gå hjem af. (måske er han hemmelig agent og har placeret en GPS på mig!)

Har du? Hvor? Hvorfor?

Hvem er du!?!

SCARY.