Påskefrokost i helvede

Nå men, så sad man der. Søndag. Med et smil på læben og var sin fars datter.
Med pastelfarvet påskedug og et overdådigt blomsterarrangement midt på det elipseformede spisebord. Der gjorde det umuligt for gæsterne, at se hinanden i øjnene, uden en gren med pastelfarvet fjer, kom med i billedet. Det hele, made by dukken herself.

Og jeg kunne da for helvede have sagt mig selv, at ingenting. Absolut ingenting, gik som jeg havde....forventet....

Jeg er mig og min far, min far. Og han ignorerede mig sådan cirka hele dagen, fordi han skulle underholde sin gæster, som bestod af gamle kollegaer, venner og en enkelt nabo med vedhæng. Selvfølgelig ham, hvis datter er kommet ind på skuespillerskolen i København. Nej, hun var selvfølgelig ikke med. Hun hyggede sig med sine nye skuespillervenner i hovedstanden. Fornemmer jeg en anelse jalousi her? JA!
Alle gæsterne var 50 plus, med voksne børn, som åbenbart ikke tilbringer påsken med mor og far. I øvrigt var det næsten som om  førnævnte, kendte og anerkendte skuespillerdatter, var tilstede. Hun blev talt om, som om hun var Danmarks nye dronning. Jesus krist! Jeres værdier er fucked op, herude i Risskov.

Her får I lige en enkelt scene fra påskemiddagen.
Alle sidder ned. Klar til at spise. Min far står op. Han har lige holdt en tale. Ja en tale. Hvorfor? Fordi han er højtidelig, har klasse og vil vise sine gæster, at den her mand, er lige så god en skuespiller som resten af flokken, rundt om bordet.

Ok. Han går meget op i VIN og derfor skal alle andre også gøre det og smage det. Der er kun to flasker af denne helt specielle og udsøgte rødvin. Og de er gemt til denne, lige så specielle og udsøgte lejlighed.

Min far går nu, helt personlig, rundt om bordet og hælder dyr, dyr rødvin op i sine gæsters glas, mens han smalltalker og giver alle en fornemmelse af nærværd og gæstfrihed. Dukkens smil er limet fast til lejligheden og gæsterne siger næææææ og neeeeeeej.

Min far er nu nået til min sidemand. Hvilket betyder, at jeg er den sidste der mangler at få noget i glasset. Hov! Flasken bliver tømt. De to flasker, nåede næsten hele vejen rundt. Dér sidder Leise med glasset hævet og et forventningsfuldt smil på læben.

Heldigvis ligger ingen mærke til hvad der sker. Heller ikke min far. Han har jo travlt med at være i centrum.

Det er hér, jeg vælger at spise første ret i stilhed, og derefter forsvinde ud i køkkenet for, at sætte service i opvaskemaskinen.

Totalt undersåtsagtigt, forvandler jeg mig til tjener/rengøringskone og sørger for, at herskabet ikke skal røre en finger.

Selvudslettende?

Er der nogen der gider, at råbe mig ind i hovedet så jeg kan vågne op!?!?!?