Blue sunday

Forbander den dag jeg blev født!
Forbander al den smerte!
Forbander gode intentioner!
Forbander al den selvmedlidenhed!
Forbander den krig, der foregår i mit hoved og som blokerer for min gråd, mit udtryk og min frihed.
Forbander det!!!

Hvornår sker der noget?
Hvornår får jeg mit selvværd tilbage?
Hvornår begynder jeg, at tro på mig selv?
Hvornår er der fremgang?

Når du begynder at gå.

Jeg kan ikke gå.
Ingen giver mig ro til, at ligge.

Hvor kommer den kampgejst fra, som giver mig små glimt af håb og gør, at jeg fortsætter. Alligevel?
Hvor kommer bulldozeren fra, der tramper på det hele, slukker lyset og slår mig til jorden?
Hvor kommer al den sorg fra?

Fra dig selv.

Jeg har ikke bedt om det!
Gå væk!!!!

Skrid moralprædiken.
Skrid gode råd og kloge hoved.
SKRID!

Lad mig nu for helvede være i fred, så jeg kan få ro!

Hvorfor skal alting gå så stærkt?
Hvorfor skal alle have så travlt med at være noget, blive til noget, være en del af noget, være mere end de er? Udvikle sig, komme først, blive set, hørt, forstået, rost, klappet af?!?!
SÅ SLAP DOG AF!

Jeg kan ikke følge med!
Det eneste jeg kan er, at tage det i mit eget tempo.

Og det har jeg åbenbart meget svært ved!!!