Bine, skilsmisse og i Føtex med jagtgevær

I går var første dag på dagsholdet i Føtex og pludselig kunne jeg se fordelen ved at have været på natholdet. For på dagsholdet er man frissssk. Og hvis man ikke er det, skal de nok sørge for, at man ikke glemmer at være det.
Min nye chef, René, klapper af mig. Ikke fordi han syntes jeg er dygtig, men fordi klapjagt er hans hobby.

-  Du har to minutter og så er det direkte ned i fryseboksen Leise Jensen.

Hvert tiende minut dobbelttjekker de om man sover, ved at sætte en jingle på, som hjernevasker samtlige mennesker, der bevæger sig ind i området.

" Ja du hørte riiiigtigt, 25 kroooner"

Den første time, så jeg må selv tage et jagtgevær med på arbejde og skyde højtalersystemet ned, stikke geværet op i næsen på René. Og med hæs stemme sige noget ala.
- Løb René ellers ender du i fryseboksen!
Men efter to timer gav min hjerne op og jeg blev som alle andre. En zombie.

" Føtex er sej, de gør mere for dig".

Og som en pladespiller, hvor pickuppen ridser pladen midt i melodien, skete det, at Bine trådte ind i mit synsfelt.

Hun smilede stort som om alting var ved det gamle. Og i det øjeblik lagde jeg mærke til hendes mave. Den var enorm og jeg kunne ikke få mine øjne fra den.
- Heej?
- Ja, det kunne godt have været øl.
Jeg kikkede op på hende og lagde mærke til noget, jeg ikke havde set, siden vi var små. Oprigtig glæde.
- Ej hvor vildt!
Jeg havde ikke andet at sige, for det var vildt.
- Det bliver en dreng. Holger tror jeg, måske Buster.
Jeg grinede, men Bine fortrak ikke en mine, så jeg nikkede forstående.
 - Hvem er er faderen, er det en man kender?
Bine trak smilende på skuldrene. Drillende og lillepigeagtigt.
- Men det bliver en dreng!
- Ja stakkels knægt.
Vi grinede begge.
- Ej Bine hvor er det vildt. Du skal være mor.

Og så nåede vi ikke længere. For Rene og jinglen forstyrrede alting og jeg måtte videre til kaffeafdelingen. Vi gav hinanden et knus og det var dejligt og underligt på samme tid. Bines liv have taget en stor drejning og jeg var ikke en del af det.

Da jeg endelig kom hjem, fandt jeg min mor sidde på trappen foran min dør og vente. Da der ikke var ordentlig forbindelse mellem os, opfangede jeg kun ordene: Skilsmisse. Bliver i Århus. Se mere til hinanden. Pludselig blev jeg slået i hovedet med en hammer og mens min mor gjorde sig klar til at gå, gik jeg i seng.

Leise lå ved mit bryst og spandt. Det gjorde mig rolig og jeg faldt i søvn.