Har holdt diskussionsklub hele natten

Mine tre bedste venner har været på besøg. De hedder Vrede, Afmagt og Ulykkelighed. De to sidste er bedste veninder og klistrer ofte til hinanden. Nogen gange siger Afmagt, at hun hedder Selvmedlidenhed. Whatever. Jeg har opgivet at finde ud af hende.

Anyhu.
De har haft diskussionsklub hele natten og har slet ikke haft nogen respekt for, at jeg er et menneske der har brug for søvn. Det er dårlig opdragelse hele vejen igennem.  Der er ingen respekt. I-N-G-E-N.

Ulykkelighed er den mest dominerende. Vrede er også godt med. Afmagt/selvmedlidenhed er som en ål. Svær at fange og svømmer ud og ind af de andres meninger.

Uanset hvad, så har det lydt sådan her:

- Hvorfor er der ingen der ringer?! Hvorfor er det, at jeg altid ender alene? Hvorfor ringer I ikke til mig og spørger hvordan jeg har det? Spørger til mig, Leise. Jeres datter! 

Her finder en af mine gæster en violin frem og begynder at spille. Det må være Ulykkelighed for Vrede og Afmagt taler i munden på hinanden.

 - Min far har lavet en hemmelig aftale med sig selv om ikke at ringe. Fordi jeg aldrig tager telefonen, som han siger.......? Og hva' så ? Skal jeg så lukkes ude? Skal jeg så finde mig i, at du kaster dit eget lort over på mig og går i et eller andet mode, som har med dig selv at gøre?! Hva!? HVA!? Jeg er din datter!? Tag nu den samtale! Også selv om den gør ondt far!!! Prøv at sig hvordan du har det. Sig hvad det gør ved dig, at jeg i dine øjne, ALDRIG tager den skide telefon. ISTEDET FOR AT HOLDE OP MED AT TALE MED MIG. Det er jo ikke telefonen det handler om! Det ved vi jo godt begge to!

Vrede kaster med sarkasme og pludselig, af en eller anden årsag, fylder min fars stemme nu rummet. Han lyder som en mopset dreng, smeltet sammen med en ulykkelig russisk dame, jeg engang så beklage sig på TV. Hun havde foldede hænder og blikket vendt mod himlen, når hun talte.

Nej, nej, for hvad vil du have jeg skal gøre Leise? Jeg kan jo ikke gøre noget ved det.......Det er jo dig der....

Vrede får mig til at spænde i hele kroppen! Violinspillet stopper. Ulykkelighed tager over. Afmagt klistre.

Min mor har glemt mig. Og jeg aner ikke hvorfor? Er det hvad jeg er værd mor? Var det nok, de år du havde med mig? Så skulle jeg videre, væk, så du kunne leve et bedre liv!? 

Vrede. Tror jeg...

Det er forældre som spiller et spil, jeg lider under!!!! I skulle ikke have haft børn! Hvorfor er det,at forældre tror de kan kalde sig forældre, bare fordi de får børn!? I er ikke forældre. I er voksne børn!!!! Grrrrrrr!

Jeg er stået af her. Er holdt op med at holde regnskab. Kan ikke skelne mine gæster fra hinanden mere. Jeg er for træt og flyder bare med.

Og Bine! Nå ja. Hun laver den samme. Jeg tør ikke tage en konfrontation Leise, så jeg ignorerer dig!
Hendes forældre og mine forældre, må ha' gået i den samme skole. 
Jamen var det ikke dig der sagde, at du ikke ville have mig?
....Jo........og hva' så?........Den orker jeg ikke at tage.

P! Er stadig et Pikhoved. Helt ude af mit liv, heldigvis! og Sofie.... hvor er hun? Hun sagde, at hun så mig som en veninde....Bullshit! 

Og Magnus!..........

Magnus. 

Du er ikke en skid bedre Leise. 
Har du prøvet at ringe til ham?
Mnjjjjja.....men han tager jo ikke telefonen........
Gør du så ikke som din far? Og din mor? Og alle de andre?
................................Hmpfffff.... Hvad skal jeg bruge det til?


Det ved du jo godt.