Busters far, Eiffeltårne i mine ører og et nyt år

Der var to flodheste. TO!

Den ene var Magnuses kollega og Busters far....Ja, Buster....

Det var Magnus, som fik brikkerne til at falde på plads. Det var også ham som ringede til Simon og fortalte nyheden.

Juleaften var Simon så med. Sorte Simon med tyk århusiansk accent. Sorry Simon. Det er sådan du bedst beskrives.

Det mindede rent faktisk om et eventyr. Eller som voksne mennesker der kunne finde ud af livet...og juleaften.

Den sidste gave fra Magnus til mig, var ikke noget, sagde han. Bare Eiffeltårne til mine ører:)

OG.....

To billetter.

I morgen, når jeg åbner mine øjne, er jeg i Paris!

Det ER et eventyr.

Bonne annee - Godt nyår!

Sandheden om Bines baby

Midt i skrig, skrål, forbandelser og hjerteskærende kærlighedserklæringer fra Bine, glemte vi alt det, alle andre snakkede om og lukkede os inde i en bobbel.

Jorden gik ikke under den dag...Den blev blot et bedre sted at være, fordi bassemanden kom til verden og fordi os der bevidnede hans ankomst, for altid ville dele en historie som var smuk, komisk og typisk når Bine, var med i den.

Vi var tre til at tage imod ham. Fire, med jordmoderen, Maude. Og alt gik sin fine gang, som Maude gentog i flere forskellige tonearter.

Magnus og jeg var stumme det øjeblik hvor alt kulminerede.
Stumme af udmattelse, lykke, forbavselse og som rosinen i pølseenden. Stumme over, at det barn som havde gjort sin entré, på ingen måde kunne være i familie med Magnus.

Stilheden som sænkede sig over fødestuen var en sjov størrelse af betragte. Magnus og jeg var totalt synkrone. Vi forstod og respekterede, at Bine skulle nyde dette øjeblik og selv finde frem til den konklusion, vi for længst havde stykket sammen.

Gennem lykketårer og svedperler, kyssede vi og roste vi, alle hinanden. Derefter blev sandheden afsløret.

Maude: Det er godt nok en skøn lille dreng I har fået. Han har måske arvet sit mørke udseende efter et andet familiemedlem.....

Det var et uskyldigt, lidt akavet spørgsmål.

Hvad fanden mener du med det, snerrede Bine og så blev hun stille. Bassemanden var faldet i søvn, Maude listede ud af døren og Bine opdagede, at hendes nyfødte søn var mulat.

Det ændrede ingenting, andet end det hele.

EN stor familie

Er det nogensinde sket at en læge, diverse jordmødre og en kommende mor har regnet så meget forkert, som nu?

Nej vel!!!

Det er kun når man er med i sådan en historie som min, at sådan noget sker. Leises liv.

Så ja.

Bine går stadig rundt og bilder os andre ind, at hun skal være mor. Og nu er det endelig feset ind. Kvinden lyver ikke! Så Magnus skal altså være far og det vil han også gerne. Han har faktisk slet ikke haft noget problem med det. Han er klar. Og så stod tiden stille. For det var jeg ikke.

Og fordi Bine og en masse andre ikke kan regne, fik jeg tid.
Tid til at græde, tid til at få alle brikkerne til at falde på plads. Tid til at give Magnus lov til at skulle være far, uden at jeg skal miste ham eller miste mig selv. Tid til at sige JA og tage beslutningen om, at jeg er med! At jeg er klar til at blive en familie. En anderledes en af slagsen. Jeg kan sagtens elske dem alle sammen, uanset hvad.

Og da jeg tog beslutningen, blev jeg pludselig voksen....
Det er sådan et stort ord, som virker enormt afklaret. Men ingen bliver nogensinde 100% afklarede...eller voksne. Hvad er en voksen egentlig?

Jeg har engang hørt en sige, at voksne bare er børn med penge.

Det syntes jeg egentlig passer meget godt. Især til de voksne jeg kender.

Så nu er jeg blevet et barn med penge, som præcis ved hvad hun skal bruge sine penge på!

Sin (snart) nye familie.

For første gang i lang tid, glæder jeg mig til juleaften!

Julen har bragt... en stor lort til min dør

Mens sneen daler hvid
går Bine over tid
alt for længe...

Mens kulden siver ind af alle sprækker
er det Magnus der trækker
for hos ham kan jeg holde varmen...

Mens julen nærmer sig
og alt lod til at have fundet sin naturlige gang
sker det
at dramaet gentager sig endnu engang

Århus lugter af lort!
hvordan kan man overse noget så stort?
det jeg troede bare var et engangsknald
viser sig at være starten på mit forfald

Bine regnede efter og fandt ud af
at Magnus, flodhesten, min store kærlighed
er ham som har vundet titlen
til at kalde sig far!

Det sidste rimer ikke og jeg er også pisse ligeglad!

Endnu en lorte jul står for døren.

Gå ALTID tilbage til en fuser. Det kan ende i et knald!

Det begyndte for et par dage siden. At Leise trak sig. Hun ville ikke kæle så meget mere, miavede på en anden og mere højlydt måde. Fandt højst ro i ti sekunder og hendes skraben på min hoveddør kunne ikke blive mere IN YOUR FACE agtig.

Leise var klar.

Klar til at komme hjem, tilbage, blive kælet med, spinde og finde ro. OG JA, jeg taler jo for fanden også om mig selv...

Jeg har gået som KATTEN om den varme grød, men den har været for varm og jeg har været bange for at brænde mig. IGEN.

Og selv om der har ligget gaver og kattemad uden foran min dør i tide og utide. Selv om Magnus har spillet høje serenader på sin guitar, om smukke, dejlige, sexede og kærlighedsguden Leise, gennem sit loft og mit gulv, så har jeg ikke et sekund været i tvivl om, at det hele har været til mig. Man kan da for helvede ikke savne en kat så meget, kan man vel? Den tanke har så alligevel sået en mikroskopisk tvivl i mit sind og jeg er blevet endnu mere vred. På en god dag, er jeg kommet frem til, at HAN HAR KALDT SIN KAT LEISE!!!.....Og pludselig huskede jeg, at han havde et skænderi med sin eks, fordi han elskede en anden.

Hvor stor kan en overskrift blive?!?

Alligevel har jeg returneret hans højlydte forsøg med vrede. Vrede over alt det han har gjort. Vrede over, at jeg er vild med ham og, at han ikke bare skrider og lader mig være i fred.

Det er eddermame svært, at bede den man elsker om at gå. Især når det er (uafklarede) følelser der taler. Når det man allerhelst vil, er at sige - Bliv for satan. Og fjern alt det som gør ondt, når du... når JEG beslutter mig for at give slip over, at du bliver, trækker vejret og eksisterer, lige nedenunder mine fødder. Hver dag!

Jeg har haft svært ved at sove, spise og tænke. Fordi du ville have mig og jeg ikke tager dig!

Så hvor længe kan man gå og stritte imod?

Indtil i går...

Mor, far og børn.

JEG SKAL VÆRE FAR!!!!

Det føles som at have tøjkrise, fem minutter inden man skal ud af døren. Bare 100 gange større. Måske tusind...

Dagen efter vi mødte hinanden i Føtex, ringende Bine på min dør.

Vi græd en hel masse. Bine råbte også. Men mest af sig selv....Over alt det alkohol hun har drukket, alt det halvhjertede pis hun har lavet og alt den smerte hun har kastet op.

Og jeg trøstede som jeg plejede, men denne gang var det anderledes. For Bine kunne tage i mod det, uden at skubbe mig væk. Hun var bevidst over min rolle og hendes egen rolle, i vores fælles historie. Hun var bevidst over mange ting....Fordi jeg havde sagt alt det klogepis, som hun kaldte det. Dengang. Og fordi jeg havde ment det. Og fordi hendes far havde været på druktur igen og ovetrådt hendes grænser, igen. Og så havde hun sagt det samme til ham, som jeg havde sagt til hende. Og nu sejler han i sin egen whiskey og øl sø og det har Bine det godt med.

For nu skal hun være mor. Og så må man jo hellere blive voksen...Og så var det at hun var kommet i tanke om, at hun stod og manglede en far...Og det skulle jeg tage som en stor kærlighedserklæring.

Og helt ærlig. Det gjorde jeg også!!!

Så hallo verden!

Fra den 22 oktober og frem, har jeg aflyst alle aftaler i min kalender.

FOR JEG SKAL VÆRE FAR!

Bine, skilsmisse og i Føtex med jagtgevær

I går var første dag på dagsholdet i Føtex og pludselig kunne jeg se fordelen ved at have været på natholdet. For på dagsholdet er man frissssk. Og hvis man ikke er det, skal de nok sørge for, at man ikke glemmer at være det.
Min nye chef, René, klapper af mig. Ikke fordi han syntes jeg er dygtig, men fordi klapjagt er hans hobby.

-  Du har to minutter og så er det direkte ned i fryseboksen Leise Jensen.

Hvert tiende minut dobbelttjekker de om man sover, ved at sætte en jingle på, som hjernevasker samtlige mennesker, der bevæger sig ind i området.

" Ja du hørte riiiigtigt, 25 kroooner"

Den første time, så jeg må selv tage et jagtgevær med på arbejde og skyde højtalersystemet ned, stikke geværet op i næsen på René. Og med hæs stemme sige noget ala.
- Løb René ellers ender du i fryseboksen!
Men efter to timer gav min hjerne op og jeg blev som alle andre. En zombie.

" Føtex er sej, de gør mere for dig".

Og som en pladespiller, hvor pickuppen ridser pladen midt i melodien, skete det, at Bine trådte ind i mit synsfelt.

Hun smilede stort som om alting var ved det gamle. Og i det øjeblik lagde jeg mærke til hendes mave. Den var enorm og jeg kunne ikke få mine øjne fra den.
- Heej?
- Ja, det kunne godt have været øl.
Jeg kikkede op på hende og lagde mærke til noget, jeg ikke havde set, siden vi var små. Oprigtig glæde.
- Ej hvor vildt!
Jeg havde ikke andet at sige, for det var vildt.
- Det bliver en dreng. Holger tror jeg, måske Buster.
Jeg grinede, men Bine fortrak ikke en mine, så jeg nikkede forstående.
 - Hvem er er faderen, er det en man kender?
Bine trak smilende på skuldrene. Drillende og lillepigeagtigt.
- Men det bliver en dreng!
- Ja stakkels knægt.
Vi grinede begge.
- Ej Bine hvor er det vildt. Du skal være mor.

Og så nåede vi ikke længere. For Rene og jinglen forstyrrede alting og jeg måtte videre til kaffeafdelingen. Vi gav hinanden et knus og det var dejligt og underligt på samme tid. Bines liv have taget en stor drejning og jeg var ikke en del af det.

Da jeg endelig kom hjem, fandt jeg min mor sidde på trappen foran min dør og vente. Da der ikke var ordentlig forbindelse mellem os, opfangede jeg kun ordene: Skilsmisse. Bliver i Århus. Se mere til hinanden. Pludselig blev jeg slået i hovedet med en hammer og mens min mor gjorde sig klar til at gå, gik jeg i seng.

Leise lå ved mit bryst og spandt. Det gjorde mig rolig og jeg faldt i søvn.