tirsdag den 18. december 2012

EN stor familie

Er det nogensinde sket at en læge, diverse jordmødre og en kommende mor har regnet så meget forkert, som nu?

Nej vel!!!

Det er kun når man er med i sådan en historie som min, at sådan noget sker. Leises liv.

Så ja.

Bine går stadig rundt og bilder os andre ind, at hun skal være mor. Og nu er det endelig feset ind. Kvinden lyver ikke! Så Magnus skal altså være far og det vil han også gerne. Han har faktisk slet ikke haft noget problem med det. Han er klar. Og så stod tiden stille. For det var jeg ikke.

Og fordi Bine og en masse andre ikke kan regne, fik jeg tid.
Tid til at græde, tid til at få alle brikkerne til at falde på plads. Tid til at give Magnus lov til at skulle være far, uden at jeg skal miste ham eller miste mig selv. Tid til at sige JA og tage beslutningen om, at jeg er med! At jeg er klar til at blive en familie. En anderledes en af slagsen. Jeg kan sagtens elske dem alle sammen, uanset hvad.

Og da jeg tog beslutningen, blev jeg pludselig voksen....
Det er sådan et stort ord, som virker enormt afklaret. Men ingen bliver nogensinde 100% afklarede...eller voksne. Hvad er en voksen egentlig?

Jeg har engang hørt en sige, at voksne bare er børn med penge.

Det syntes jeg egentlig passer meget godt. Især til de voksne jeg kender.

Så nu er jeg blevet et barn med penge, som præcis ved hvad hun skal bruge sine penge på!

Sin (snart) nye familie.

For første gang i lang tid, glæder jeg mig til juleaften!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar