mandag den 6. august 2012

Tak til John Mayer

Har tilbragt weekenden med John Mayer.

Af flere grunde.

1. Fordi han minder en lille, bitte, bitte, bitte smule om Magnus.

2. Fordi jeg har været så ked af det og fyldt med ensomhed.

3. Fordi den eneste som har kunne trøste mig, har været ham.

John Mayer.

De der stemninger.

De der drømme som efterlader mig i en tilstand af, at bare være ked af det. Og gennemvædet af ensomhed.
Hele dagen. Uden egentlig at kunne sætte fingeren på hvorfor.

Jeg lader det sive igennem mig. Og jeg har efterhånden lært, at jeg ikke skal lade mig farve af det. Blot lade det passere.

Men det er hårdt. Hårdt ikke at lade sig rive med af den stemning. At ligge i sengen en hel dag og dykke i tudebølger. Op og ned.

Jeg øver mig. For jeg har hørt at øvelse gør mester.

Og den her gang, var John Mayer altså en slags redningskrans. Ikke detso mindre var det MIG der tog fat i ham. Og det er nyt! At kunne være stærk nok til at rejse sig og gribe fat i det, som man ubevidst eller bevidst, ved kan hjælpe.

Sang og tekst fulgte mit humør. Jeg er vild med de fleste af hans sange. Gravity, Free fallin', Daughters, Clarity osv. osv. Men den som talte mest til mig, i løbet af weekenden, var War of my life. Teksten gik rent ind! http://www.youtube.com/watch?v=h8_Y_1psB6g
Tilsidst. Igår. Søndag fandt jeg mig selv sidde og skrive en liste over de ting, jeg godt kan lide at lave. De ting som gør mig glad. Og det var rart at finde frem til. Igen.

Så tillykke Leise. Du har lige hjulpet dig selv igennen en kold tyrker og er måske snart slet ikke mere afhængig af stoffet kaldet, ensomkedafdethedsstoffet.

Tak.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar